355 / 467
Storpolitiske rygter i 1822
341
Hochschildt påstår i første øjeblik, at avisartiklen ikke
havde nogen virkning. Der fremkom stadig efterretnin
ger i den udenlandske presse, og på børsen hed det, at
et stort handelshus i byen havde fået besked fra London
om at holde sig klar til at forsyne den engelske flåde
med penge, hvis den kom ind på Københavns red.11
Efter en halv snes dages forløb ser det dog ud til, at
det hjalp, og snakken tog af.12
Så vidt man nu bagefter kan se, var rygterne i enhver
henseende grundløse. Der findes ikke i datidens diploma
tiske akter noget som helst holdepunkt for dem. De mere
erfarne diplomater troede da heller ikke et øjeblik på
dem. Den østrigske chargé d’affaires fik fra sin foresatte
Metternich en streng irettesættelse, fordi han havde væ
ret så godtroende. Det hedder her, at han slet ikke burde
have gjort sagen til genstand for indberetning uden at
anføre sin kilde; han burde udelukkende lade sig lede
af ønsket om at opretholde et venskabeligt forhold mel
lem det danske og det østrigske hof, og han burde ind
hente sikre efterretninger hos Rosenkrantz. De samme
rygter var sat i gang flere steder i Tyskland, men over
alt var de blevet bedømt efter deres værd. Det var sikkert,
at en magt som England ikke kunne fostre så absurde
planer.13
Nogle måneder senere forflyttedes Kuefstein fra Kø
benhavn; det blev sagt, at det skyldtes, at han var så
blåøjet over for folkesnakken.14
Derefter kan rygterne om det store landbytte siges at
være ude af sagaen. Kun Kuefstein mente endnu af hof
sladderen at have forstået, at der var tale om en dansk
engelsk tilnærmelse.15
Det er i øvrigt muligt, at kongens sygdom netop kan
have været en god baggrund for rygtedannelsen i Køben
havn. Ejendommeligt nok vedblev der i den følgende tid,
mens kongen endnu var syg, at svirre forskellige besyn