350 / 467
3 3 6
Georg Nørregård
forholdene ved Frederik 6.s hof; men det tør siges, at
han ikke altid var lige godt underrettet.
Han var endvidere forholdsvis ung og uerfaren. Gan
ske vist havde den danske udenrigsm inister, baron Niels
Rosenkrantz, beroliget ham med, at det østrigske hof
skulle være det første til at få underretning om „de i det
hele foregående underhandlinger“ ; men hvis Rosenkrantz
ellers har brugt et sådant udtryk, var det jo ikke egnet
til at afkræfte rygterne helt. Kuefstein indberettede der
for, hvad han havde hørt. Så vidt han vidste, drejede for
handlingerne sig i det m indste om en nærmere tilslu tn ing
mellem Danmark og England, og de syntes at være nær
ved at føre eller at have ført til et tilfredsstillende resul
tat. Dette sluttede han af, at den engelske konge havde
besluttet sig til at tildele Frederik 6. hosebåndsordenen.
I en tillægsdepeche i ciffer gav han en mere indgående
forklaring. Det hed her, at England allerede for lang tid
siden havde forlangt af Danmark, at det i tilfæ lde af brud
mellem Rusland og Tyrkiet skulle slutte sig til den briti
ske politik. Man må herved erindre, at den græske fri
hedskrig mod Tyrkiet netop var begyndt, og en konflikt
som den nævnte kunne vel tænkes.
Videre mente Kuefstein at vide, at Danmark kun med
modvilje kunne tænke sig et forbund med England, end
skønt det under den økonom iske krise havde set sig nød
saget til at optage det store hambroske lån i London
1821. England ville imidlertid være sikker på, hvor det
havde Danmark. Det havde følgelig forlangt garantier for
dets oprigtighed, og det var nok særlig fæstningerne Kø
benhavn og Kronborg, som det drejede sig om. „Alle ind i
cier taler for denne op fattelse“, skriver Kuefstein, „og
den post, der ankom sidste mandag, den 25. februar, syn
tes ikke at have efterladt kongen i nogen tvivl om, at
man her står over for det uundgåelige“. Kongen under
holdt sig den dag længe og livligt på fransk med kron