351 / 467
Storpolitiske rygter i 1822
337
prinsessen, hans ældste datter Caroline, og emnet for
samtalen skal have været hans egen og den kongelige
fam ilies afrejse fra København. At dette var rigtigt,
mente Kuefstein var bekræftet ved en hemmelig befaling
til garden om at holde sig klar til afmarch. Kongen ville
i den følgende uge kun modtage få mennesker, og han
foretog ikke i egen person, som skik var, den sædvanlige
årlige åbning af højesteret. I øvrigt havde kongen som
følge af de indløbne nyheder været angrebet af en betyde
lig upasselighed; men han var nu igen rask.
De bevæggrunde, der havde fået England til at op
træde så kraftigt, syntes at være ønsket om at beherske
Østersøen og nødvendigheden af at sikre Sjælland mod
et overfald fra Rusland og Sverige. Sidstnævnte land
havde for nærværende ganske kastet sig i Ruslands arme.
Langt den største del af Sjællands beboere og navnlig
af Københavns borgere så gerne Englands indgriben.
Endelig taler Kuefstein (noget uklart) om overførelse
af tropper til Holsten, og han slutter med at udbede sig
forholdsordre for det tilfælde, at Frederik 6. forlægger
sin residens fra København til et andet sted.6
Flere af de oplysninger, som depechen bringer til torvs,
kan nok tiltrænge en kommentar. At Danmark skulle
have været utilbøjelig til at støtte England i tilfælde af
en stormagtskonflikt, er ikke troligt. Man havde jo haft
sørgelige erfaringer fra krigen med England 1807— 14,
og det er givet, at den danske udenrigsm inister i det
længste ønskede at følge de engelske linier i sin politik.
På W ienerkongressen havde han endog forsøgt at få et
dansk-engelsk forbund i stand, men havde da mødt af
slag fra engelsk side.7
Heller ikke om Frederik 6.s upasselighed synes Kuef
stein godt underrettet. Der var tale om virkelig sygdom,
og kongen var ikke allerede kureret. Tværtimod måtte
han i mange uger holde sig i sine gemakker og fik ikke