356 / 467
342
Georg Nørregård
derlige rygter i byen, omend de ikke var af den række
vidde som det om territorialbyttet. Rygtet om prinsesse
Carolines giftermål med kongen af England kom igen
kort efter, understøttet af nogle vendinger i selve
„The T im es“.16 Ligeledes løb der rygter om m in istersk if
ter; man troede, at finansm in isteren J. S. v. Mosting ville
trække sig tilbage og blive afløst af amtmanden i Sorø
P. C. Stemann.17 Det ene var lige så grundløst som det
andet.
At rygtesmederiet ikke var absolut ufarligt, bevidner
en udtalelse af Christian Bernstorff, der tidligere havde
været dansk udenrigsm inister, men nu var udenrigsm ini
ster i Preussen. Han skrev til den preussiske chargé
d’affaires i København, at den slags rygter altid fortjente
nogen opmærksomhed; for de vigtigste begivenheder blev
altid varslet af upålidelige og usikre rygter, og desuden
tjente snakken i en stor by ofte til at karakterisere den
øjeblikkelige offentlige mening. Dog tilføjede Bernstorff,
at han ikke troede på territorialbyttet; sådan noget
kunne ikke foregå uden aftale mellem stormagterne, og
han var så galant at tilføje, at danskerne var for kloge
til at indlade sig derpå. Om den engelske konges ægte
skab sagde han, at hvis det var sandt, så var det ikke
København, hans øjne rettedes imod. Og hosebåndsorde
nen skulle man ikke undres over; den havde kongen af
Portugal også fået.18 Selve rygternes udsagn troede
Bernstorff altså ikke på, men nok på, at der var noget i
gære.
Det er klart, at i en tid med så meget hemm eligheds
kræmmeri omkring staternes styrelse og med en mærk
bar indskrænkning af trykkefriheden, var der langt bedre
grobund for rygter end i demokratiets og trykkefrihedens
tidsalder.
Derfor var rygter i ældre tid en langt større plage end
nu, og samvittighedsløse personer kunne med langt større