353 / 467
Storpolitiske rygter i 1822
339
Østersøens stabelstad. Man var følgelig blevet foruroliget
og m isfornøjet.
Ikke sådan at forstå, at der var opstået nogen uvilje
mod Frederik 6. Tværtimod, kongen var altid blevet be
tragtet med den respekt og kærlighed, som hans linie
rette tankegang og gode vilje berettigede ham til. Heller
ikke rettedes der klager mod regeringsformen i alm in
delighed. Selv om den danske regering efter loven var
despotisk, var den i praksis måske så mild og retfærdig
som nogen i verden. Men der havde sandelig i lang tid
været en uforklarlig følelse af passiv m istillid og u til
fredshed med regeringens finansielle foranstaltninger.
Statslånene i udlandet havde bidraget stærkt til at forøge
disse følelser, især fordi man ikke fik at vide, hvordan
de lånte penge blev anvendt. Ja, i virkeligheden var det
blotte faktum , at man efter ni års fred måtte låne, vel
egnet til at ophidse gemytterne, fordi man i stedet havde
håbet på, at man nu skulle være nået så vidt, at der
kunne være tale om nogen lettelse.
Under sådanne forhold fandt Addington sindene åbne
for fantasier og syner i retning af, hvorledes man skulle
blive fri for bekymringerne, og spillernaturerne, der så
længe havde ofret sam fundshensynet for egoismen, var
altid parat til at opmuntre sådanne spekulationer.9
Den svenske chargé d’affaires Carl Hochschildt havde
i flere henseender fået et andet indtryk af situationen
end den engelske. De to herrer havde åbenbart ikke de
samme hjemmelsmænd i byen. Ifølge svenskerens iagt
tagelser var københavnerne slet ikke glade ved udsigten
til en engelsk besættelse. Han påstår, at der var fundet
plakater opslået, som opfordrede folk til at sætte sig
imod et engelsk herredømme, og en hannoveraner, der
gik sig en tur på Amager, var blevet overfaldet af bøn
derne og nær hængt som engelsk spion; han havde dog