337 / 467
Kollektiv bespisning i 19. årh.
323
især mod en hr. Gunselnik i Larsbjørnsstræde (mtr. nr.
104), som tager for meget for den (3 sk.) og ikke frem
stillede supperne efter Rumfords angivelser.
Ved siden af suppekogningen satte det offentlige også
brødbagning i gang, og lidt efter jul synes det hele at
være i ganske god gænge. For 2 sk. kunne personer under
fattigforsorgen få et varmt måltid mad. Pengene afkor
tedes i alm issen. Retterne, der tillavedes, var hvidkåls-
suppe med islandsk lammekød, grød og øl, hvide ærter
og saltet oksekød, grøn søbekål og islandsk lammekød, en
sjælden gang fersk kødsuppe og endelig leveredes den
meget omtalte rumfordske suppe. Maden uddeltes fra
flere steder: garderstaldene, arbejdshuset på Christians
havn og vist også fra arbejdshuset ved Nikolaj Kirke.
Rumford-suppen var dog ikke dermed uden videre gle
det ind i småfolks kostplan. Der var mange, der ikke
kunne lide den, og grimme rygter var i omløb om dens
skadelighed. D iskussionen rasede og nåede fra de fattiges
baggårde og kældre op i datidens sparsomme tidsskrifter.
Rumford-suppens prisbillighed beror på, at den frem
stilles i store portioner med henblik på kollektiv bespis
ning. Da normale tider igen indtrådte og forudsætninger
ne for fattigvæsenets omfattende fæ llesbespisninger faldt
bort, forsvandt denne specielle ret af bordet i småkårs-
hjem, og savnet har sikkert ikke været føleligt. Men
fængslerne og lignende institutioner havde straks taget
den til deres hjerte,3 og her fortsatte man med at tilbe
rede den. Fra Ladegårdens bespisningsreglement kendes
en detailleret opskrift:
Ingredienserne er oksekød, hårdt brød, ærter, byggryn
(evt. byggryn og kartofler), salt og eddike. Til 100 por
tioner bruges ca. 65 potter vand, hvoraf en trediedel an
vendes varmt til i en ballie at udbløde det hårde brød.
Resten af vandet med ærterne og kødet skåret i småstyk
ker dampkoges først i een time. Derefter tilsæ ttes gryn