KOLLEKTIV BESPISNING I KØBENHAVN
I 19. ÅRHUNDREDE
Af O. KØ L L N
V
interen 1798— 99 var meget streng. Det gik ud over
både kornforråd og vintersæd, og følgen var, at hø
sten 1799 b
levdårlig.Dahøsten 1800 heller ikke blev god,1
begyndte det nye århundrede med en meget streng tid
for småkårsfolk. Fattigdom og nød var ikke nye fænome
ner i landet, men befolkningens samvittighed var i langt
højere grad vågen end tidligere. Mens man gennem år
hundreder havde betragtet løsningen af sociale spørgsmål
som noget, der var knyttet til tilværelsens religiøse side,
havde den franske revolution sat en folkerørelse i gang
rundt om i Europa og vakt forståelsen af, at det sociale
problem var et medborgerproblem. De styrende befolk
ningslag havde set, hvad det gjaldt for deres liv og sik
kerhed, om masserne sultede.
Det var derfor ikke besynderligt, at man i den situa
tion, som dyrtiden skabte i begyndelsen af det nittende
århundrede, kastede sig over et projekt, der ganske vist
ikke var noget universalm iddel til misérens afhjælpning,
men som syntes at kunne hjælpe til at afdæmpe dyr-
tidens værste følger.
Der kan være nogen d iskussion om, hvem der var
ideens virkelige ophavsmand. Under alle omstændigheder
synes m indst to at have arbejdet med spørgsmålet og at
have opnået væsentlige resultater. Den ene var den arne-