HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Hvor boede Københavns sværdfegere?

317

ejendomme rundt i byen, boede før branden i Rosengår

den og flytter efter branden til Øster Kvarter. Imidlertid

må der have været en ret sejglivet tradition for, at en en

kelt sværdfeger boede i byens vestlige del; universitetet

og studenterne har måske i ældre tid her skabt en kunde

kreds for en håndværker af denne art; i hvert fald bor

1764 atter en sværdfeger i Frimands Kvarter, nem lig

Johan Georg Dorffler

i Skindergade, og i 1763 træffer vi

sværdfeger

Johan Freder ik Wi gant

i Store Kannikestræ

de. Han er allerede det følgende år flyttet til Øster Kvar

ter, medens Dorffler i 1777 flytter til Larslejstræde, hvor

han bor endnu i 1807.13 En anden sværdfeger,

Pet er

Lundberg,

bor en årrække (1784— 96) i Nørre Kvarter

nr. 289 ved Nørrevold og ernærer sig som „tøj-, grov- og

øksesmed“,14 hvilket sikkert er et symptom på det gamle

håndværks uddøen.

Det bliver da fortsat Østergade og kvartererne nord og

syd herfor, fra Nikolaj Plads og op omkring Pilestræde,

som er Københavns sværdfegerkvarter. Også i smågader

ne mellem havnen og Nikolaj Kirke, især Hummergade

og Laksegade, boede der gennem lange tider en sværd

feger. Traditionen her blev brudt, da kvarteret ødelagdes

ved branden 1795; det er helt symbolsk, at sværdfeger

Lorents Boberg

i Hummergade, den sidste sværdfeger i

dette kvarter, dør et par måneder efter branden.15 At der

både her og i boderne omkring Nikolaj Kirke til stadig

hed kunne trives et par sværdfegere ad gangen, kan

hænge sammen med havnens nærhed; ethvert større han

delsskib medførte i ældre tid en større eller mindre be

holdning af blankvåben, som vel nu og da måtte supple

res og efterses, når skibet lå i havn.

Efter 1800 begynder det hidtidige præg af koncentra

tion at blive mere og mere udvisket uden dog helt at for

svinde; sværdfegernes dalende antal gør et mere statistisk