HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række

Højbros reparation 1693-94

421

hurtigt, og allerede fire dage senere udgik der gennem

Danske Kancelli ordre til en kreds af fremragende em-

bedsmænd om at træde sammen i en kommission for i

forbindelse med forslagsstillerne at kulegrave det rejste

problem.1Denne komm ission var en i rækken af de mange

»komm issioner i rådstuen for slottet«, som i årene fra

1690 til 1705 behandlede en næsten uoverskuelig mængde

statssager fra de største til de mindste. Det var en af

Christian V.s yndlingsideer, at komm issioner af denne

slags arbejdede hurtigere og bedre end de sædvanlige

forvaltningsorganer, og det var måske heller ikke uden

betydning for ham, at kommissionerne, der skulle ind

sende deres indstillinger direkte til ham, hvorefter han

normalt resolverede i sagerne i Gehejmeconseillet, til

syneladende gjorde ham mere uafhængig af statsadm ini

strationen. Imidlertid havde han ikke blik for, at han,

ved at udtage komm issionsmedlemmerne fra en bestemt

gruppe personer, i virkeligheden blot opnåede at blive

afhængig af en snævrere kreds end tidligere.

Denne komm ission, der altså fik sit kommissorium den

11. februar 1693, bestod af Christian V.s halvbroder Hans

høje excellence, statholder i Norge, generalfeltmarskal

Ulrik Frederik Gyldenløve, gehejmeråd, overjægermester

grev Conrad Reventlow, den senere storkansler. End

videre rigets »finansm inister«, gehejmeråd Christian Sieg

fred v. P lessen og oversekretær i Danske Kancelli Mathias

Moth, brodér til kongens elskerinde Sophie Amalie Moth.

Endelig oversekretær i Tyske Kancelli Thomas Balthazar

v. Jessen og de fire medlemmer af kanaldirektionen. Alt

i alt altså en imponerende række personligheder, hvilket

dog ikke må foranledige til at tro, at man tillagde det

spørgsmål, der skulle debatteres, en tilsvarende stor be

tydning, thi de nævnte høje emhedsmænd brugtes - som

allerede om talt — til at behandle de mest forskellige

spørgsmål;