Højbros reparation 1693-94
421
hurtigt, og allerede fire dage senere udgik der gennem
Danske Kancelli ordre til en kreds af fremragende em-
bedsmænd om at træde sammen i en kommission for i
forbindelse med forslagsstillerne at kulegrave det rejste
problem.1Denne komm ission var en i rækken af de mange
»komm issioner i rådstuen for slottet«, som i årene fra
1690 til 1705 behandlede en næsten uoverskuelig mængde
statssager fra de største til de mindste. Det var en af
Christian V.s yndlingsideer, at komm issioner af denne
slags arbejdede hurtigere og bedre end de sædvanlige
forvaltningsorganer, og det var måske heller ikke uden
betydning for ham, at kommissionerne, der skulle ind
sende deres indstillinger direkte til ham, hvorefter han
normalt resolverede i sagerne i Gehejmeconseillet, til
syneladende gjorde ham mere uafhængig af statsadm ini
strationen. Imidlertid havde han ikke blik for, at han,
ved at udtage komm issionsmedlemmerne fra en bestemt
gruppe personer, i virkeligheden blot opnåede at blive
afhængig af en snævrere kreds end tidligere.
Denne komm ission, der altså fik sit kommissorium den
11. februar 1693, bestod af Christian V.s halvbroder Hans
høje excellence, statholder i Norge, generalfeltmarskal
Ulrik Frederik Gyldenløve, gehejmeråd, overjægermester
grev Conrad Reventlow, den senere storkansler. End
videre rigets »finansm inister«, gehejmeråd Christian Sieg
fred v. P lessen og oversekretær i Danske Kancelli Mathias
Moth, brodér til kongens elskerinde Sophie Amalie Moth.
Endelig oversekretær i Tyske Kancelli Thomas Balthazar
v. Jessen og de fire medlemmer af kanaldirektionen. Alt
i alt altså en imponerende række personligheder, hvilket
dog ikke må foranledige til at tro, at man tillagde det
spørgsmål, der skulle debatteres, en tilsvarende stor be
tydning, thi de nævnte høje emhedsmænd brugtes - som
allerede om talt — til at behandle de mest forskellige
spørgsmål;