126 / 172
IV.
I aarhundredets tredie decennium skete der flere
forandringer i fakultetets lærerbesætning.
Den første, som faldt fra, var
Howitz,
som døde 3.
april 1826.
Howitz
havde vakt opmærksomhed ved fle
re af sine skrifter, men ikke m indst da han som rets
mediciner og udpræget determ inist indviklede sig i
større polemik med ansete ju riste r, isæ r
A. S. Ørsted.
Dette kommer ikke direkte fakultetets historie ved,
lige saa lidt som at
Howitz
ganske kort før sin død
blev reservemedicus paa fødselsstiftelsen.
Saa sna rt han var død, indsendte
Otto
den 12. april
1826 sin ansøgning, hvori han gjorde rede for sin ud
dannelse og ud talte: »Siden min hjemkomst ha r jeg
med den største flid arbejdet mod det maal, enhver
videnskabsmand bør sætte sig for i sit fag at naa den
højst mulige grad af fuldkommenhed. At jeg derved
ikke blot h a r erhvervet mig mine landsmænds agtelse,
men og udenlands ikke h a r g jort det danske navn
skam, derpaa vil de mig hø jst smigrende bedømmelser
af mine litteræ re arbejder i udenlandske sk rifter kun
ne aflægge vidnesbyrd.«
Men der kom endnu en ansøgning, nemlig fra
Con
rad Mathias Lunding,
som var gift med en søster til
Howitz,
eller rettere, der kom to enslydende ansøgnin
ger, dateret 17. Maj 1826, begge stilet til kongen. For-