131 / 172
124
afslag paa sin ansøgning. — I stedet for saa at tage
begge grader her, fik han doctorgraden fra Halle sam
me aar.
Møhi
var forøvrigt som ung meget interesse
ret i filosofi og æstetik, en god ven af
Poul Martin
Møller,
og en af »Tylvten«, som angreb
Baggesen.
Selve ansøgningerne findes ikke ved sagen, men i
en følgeskrivelse siger
Drejer
23. marts 1829, at far
makologiens studium stedse har været ham tillokken
de, og han tror ikke, at han staar tilbage for nogen.
Møhls
følgeskrivelse er mere udførlig. Den er dateret
21. marts 1829 og han tilstaar, at der hidtil har mang
let ham motiv til at lægge sig specielt efter denne gren
af videnskaben, hvis farmaceutiske del har mindre in
teresse og vigtighed for den praktiserende læge. Dog
tvivler han ikke paa, at han ved udelukkende at an
vende al sin flid paa at studere denne disciplin om et
halvt aar vil have bragt det saa vidt, at han tør vove
at paatage sig saavel at holde forelæsninger over som
at examinere i samme. Med hensyn til medicina foren
sis og politia medica har han som adjunkt ved fysi-
katet haft megen praktisk øvelse i disse fag og sær
lig grund til at lægge sig efter dem. Endelig tror han
sig i besiddelse af almindelig videnskabelig dannelse
og en noget mere end almindelig kenskab til medi
cinsk literatur. »Jeg tør tillige tiltro min dømmekraft
den modenhed, at jeg ikke letteligen skal føres paa af
veje af videnskabelige phantasmata.« Hvis han ansæt
tes, beder han om et halvt aar til forberedelse.
Fakultetet udtalte sig 4’ maj 1929: af disse to er
Møhi
mest skikket til offentlig universitetslærer, dels
fordi han er bekendt ikke blot blandt sine jævnaldren
de, men ogsaa blandt flere af professorerne for at have
mere almindelig videnskabelig aandsdannelse end