Previous Page  129 / 172 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 129 / 172 Next Page
Page Background

122

men det synes mærkeligt, a t fakultetets erklæring

ikke var indhentet. Det varede dog kun et aar, inden

faku ltetet kom til at sige sin mening, for i oktober

1827 søgte

Otto

om at forundes rang og præd ikat af

professor, og kongen forlangte direktionens erklæring.

Nu blev fakultetet spurgt, og det udtalte, at det aner­

kendte

Ottos

umiskendelige flid og virksomhed i vi­

denskabelig henseende, dog med den bemærkning, at

det vilde være at ønske, at han i frem tiden vilde give

sin videnskabelige stræben en mere betænksom og

frugtbringende retning. Medens

Schumacher

og

Her­

holdt

alligevel anbefaler andragendet, ud taler flertal­

let (

Saxtorph , Bang

og

Lund ing

), at man anser det

m indre passende for faku ltetet saa vel at bedømme,

hvilke egenskaber der kunde give adkomst til den

blotte titel af professor som at anbefale nogen til at

erholde samme, hvilket sidste heller ikke tidligere er

sket. Man tro r ogsaa i denne anledning at maatte

fremkomme med det ønske, at den virkelige embeds­

benævnelse ikke maatte blive tildelt nogen som titel

uden besiddelse af dertil svarende embede, men at de

almindelige blotte rang titler m aatte blive anvendte til

at udmærke dem, som det maatte behage H. M. at be-

naade i saadan henseende. — Dette ønske blev først

opfyldt c. 100 aar senere, men

Otto

blev ikke profes­

sor den gang.

Det skulde ikke vare længe, inden der a tte r blev

vakance, for

Lunding

døde allerede 11. m arts 1829 af

gigtfeber, og der kom strax to ansøgninger om profes­

soratet: fra dr. med.

D rejer

og fra dr. med.

Møhi.

Joach im Lund D rejer

var født 1792 i Farsund i

Norge, havde været ved feltlasaretterne i Laurvig og

Christiania 1807—1811. Han gik samtidig i kated ral