140 / 172
131
tigere for statens og universitetets hæder en verba. Det
samme gælder om hans mundtlige forsvar; thi han tør
sige, at det kan hænde sig ved andre disputatser, at
naar opponenten er ondskabsfuld, han da ved sine ide
lig gentagne grundløse argumenter kan opbringe de
fensor, og at han af harme tier og tænker: lad den
taabe snakke; og det var ju st tilfældet ved
Svitzers
disputationsakt. Avind og falske beskyldninger viste
sig tydeligt i adskillige argumenter, men fortrinligen i
argumenterne af en opponent. »Mon fakultetets den
gang fem medlemmer ikke skulde besidde saa megen
bedømmelsesevne at kunne se ved disputatsens gen
nemlæsning, om den var kvalificeret til antagelse? Jeg
skulde tro det. Censuren, enstemmig, siger: Facultas
medica Hafn. Dissertationem hane docte et diligenter
elaboratam, dignum censet etc.« At han ansættes som
conservator kan han ikke gaa ind paa, for saa vilde
han blive
Eschrichts
underordnede. Derfor enten an
sættelse af begge i samme kvalitet eller ingen af dem.
Herholdt
daterer sit mindretalsvotum 26. april
1829 og er nærmest fornærmet over, at man vil mo
tivere
Eschrichts
ansættelse ved, at
Herholdt
er skrø
belig. Han har ganske vist været syg, men er nu bedre,
saa han kan fortsætte sit arbejde. I februar havde han
sendt en liste over dem, der havde meldt sig til hans
forelæsninger, som han havde været nødt til at af
bryde formedelst nervesvaghed, som han endnu led af.
Størstedelen af hans 9 sider lange indlæg vedkommer
ikke direkte den foreliggende sag, men det skal jeg
senere komme tilbage til.
I direktionens forestilling til kongen siges, at der
er indkommet ansøgninger fra
Møhi
og
Drejer
og kort
før havde
Eschricht
og
Svitzer
søgt om resp. at blive