V.
Da
Møhi
havde faaet sin udnævnelse, spurgte kan
celliet 11’ juli 1829, om der ved hans ansættelse var
bestemt noget, som maatte give grund til at antage,
at han ikke skulde fratræde embedet som adjunkt ved
stadsfysikatet. Fakultetet svarede da 2’ august, at det
netop var godt, at han bevarede sit embede ved fysi-
katet, da han var lærer i medicina forensis, og man
tilføjede, at flere af fakultetets professorer havde flere
embeder. Direktionen sluttede sig hertil, men 21’ sep
tember 1829 kom der kgl. resolution, at
Møhi
skulde
fratræde og embedet opslaas vakant. Det følgende aar,
12’ oktober 1830, blev
Møhi
professor, men allerede
3. november 1830 døde han. Da det var midt i examen,
hastede det, og rektor indberettede det samme dag,
og 6’ november erklærede
Schumacher,
der i sin tid
havde været lektor i kemi ved kirurgisk akademi,
sig villig til at examinere i farmakologi, kemi og bota
nik, hvis ikke andre ønskede at gøre det. Om det lyk
kedes
Schumacher
at gennemføre examinationen, er
tvivlsomt, for 9’ december døde han, og der var to
professorater ledige.
Medens
Svitzer
naturligvis søgte om at blive
Schu
machers
efterfølger, kom der ikke mindre end 5 an
søgninger om
Møhis
professorat: de to doctores
Otto