147 / 172
138
sig, hvis decani forslag ikke blev approberet? Han
finder konkurrence meget uheldig. En ældre læge kan
vanskelig konkurrere, for hvis han ikke sejrer, taber
han let i prestige, hvorimod en ung ikke risikerer no
get, men faar en chance. — Mod dette tog fakultetets
majoritet til orde, men dette skal jeg ikke gaa nær
mere ind paa.
Saxtorph
er stemt for konkurrence, men frygter
for vanskeligheder ved bedømmelsen, bl. a. fordi fakul
tetets medlemmer ikke er saa bevandrede i det kemi
ske og botaniske, at de ene kan afgøre, hvem forran
gen tilkommer. Han mener forøvrigt ligesom
Her
holdt,
at en professor pharmaciæ ikke behøver saa
grundigt studium af disse grene som kendskab og
øvelse i den praktiske medicin. Derfor tror han, at
posten lige saa godt kan besættes strax. Skulde direk
tionen foretrække det, er fakultetets medlemmer enige
om, at der kun kan være tale om
Otto.
Bang
og
Eschricht
udtaler 11’ februar 1831, at en
konkurrence mellem alle de ansøgende vilde være det
gavnligste middel til at prøve dueligheden hos sup
plikanterne især i dette tilfælde, da ingen af de ansø
gende har erklæret sig for at have ex professo lagt
sig efter farmakologien. De foreslaar, at posten ikke
besættes inden efteraaret, men at konkurrencen kun
de finde sted i slutningen af sommeren. Derved vilde
opnaas, at de ansøgende imidlertid kunde vinde øvelse
og rekapitulation af fundamentalvidenskaberne for de
ledige fag især kemien, efter hvilken ingen af de an
søgende in specie har lagt sig og som efter deres for
mening er saavel for den farmakologiske som for den
forensiske professor af yderste vigtighed.
Den 14’ marts 1831 gjorde direktionen forestilling