152 / 172
143
»For den sidste og extemporære forelæsning har vi
forbeholdt os en særskilt dom, fordi denne i flere hen
seender maa blive forskellig fra den foregaaende.
Djø-
rup
viste, ved den orden og fuldstændighed hvorved
han efter kun tre timers forberedelse uden hjælpemid
ler vidste at behandle emnet, der var en vis klasse af
lægemidlers anvendelse i medicinen, at han allerede i
længere tid var vant til at docere netop i samme fag.
løvrigt gjaldt ogsaa her om form og foredrag de sam
me bemærkninger som vi ovenfor har fremført.
Som
mer
viste sig i henseende til forraadet af kundskaber
denne medkonkurrent næsten lige, men overtraf ham i
emnets behandling og i foredraget. Hvad botaniken
angaar, var han i denne forelæsning den fortrinligste.
Ved
Mourier
og
Haugsted
skuffedes derimod censorer
nes forventninger ved denne forelæsning. Hos
Mourier
syntes en ikke ubetydelig grad af uvished og af man
gel paa orden og fuldstændighed fornemmelig at maat-
te tilskrives forlegenhed ved og uvanthed ved at tale
frit for en offentlig forsamling. Derhos undgik adskil
lige aabenbare urigtigheder, især i henseende til den
praktiske medicin, ikke opmærksomheden, hvoraf dog
enkelte vistnok kun var at tilskrive fejltalen. — Hos
Haugsted
var det endnu mindre heldige udfald aaben-
bart for størstedelen begrundet i ildebefindende. Han
sluttede efter en halv time og blev samme dag angre-
ben af en hidsig sygdom, der holdt ham til sygelejet
i 8—10 dage.
»Saa vidt om udfaldet af selve konkursprøverne.
Forinden vi herpaa begrunder vor endelige dom, tror
vi at burde hosføje, hvad der om hver især er os be
kendt af deres foregaaende videnskabelige virken, for-
saavidt denne her bør komme i betragtning.
Haugsted