158 / 172
149
Eschricht
medhold i, at han maatte bestemme hvorle
des det skulde være, men
Herholdt
protesterede stærkt
i et meget stort indlæg og roste
Svitzers
udmærkede
undervisning, hvilket examinerne viste.
Eschricht
kom
med et par indlæg,
Herholdt
med korte bemærkninger,
der endte med, at han ser sig foranlediget til allerund.
at ansøge om at fritages for i fremtiden at votere med
Eschricht
skriftligt og angaaende nogensomhelst kvæ
stion i fakultetet. Hele sagen maatte til direktionen,
som udtalte, at det maatte være professor anatomiæ
eller den, som fungerer for ham, som først og frem
mest maa have ret til anatomikammeret, prosektor
maa rette sig derefter. Samtidig fik imidlertid
E s
chricht
en skrivelse, hvori siges, at man har bemærket
at de studerende, som deltager i hans kursus, erlæg
ger 3 rbd. om maaneden, saaledes at de da ogsaa er
befriede for udgift til cadavera. I den anledning gøres
opmærksom paa, at da hans øvelser i lektionskatalo
get er anmeldte som private, burde han have rettet sig
efter en kgl. resolution af 17. august 1830 saaledes, at
listen over tilhørerne burde have været fremlagt hos
kvæstor, og at deltagerne kunde tegne sig der mod er
læggelse af det i fundatsen af 1788 bestemte honorar
af 4 rbd. sølv for hver. Selvfølgelig maa han faa ud
gifter til cadavere godtgjort. Det har sikkert ikke væ
ret rart for
Eschricht,
for han siger selv, at han har
haft 18 tilhørere, som rimeligvis har følt sig pligtige
til at gennemgaa kursus hos den professor, som skulde
examinere dem.
En ganske lignende sag kom frem i februar 1835
efter at
Stein,
som senere kom til at spille saa stor en
rolle i fakultetets historie, havde faaet lov til at dis
putere for doctorgraden uden at tage licentiatgraden.