155 / 172
146
øjeblikket ikke besættes. For at dette kunde lade sig
gøre, anføres, at examen let vilde lade sig bestride,
som det i dette aar er sket, og, hvad forelæsningerne
angaar, at det er almindeligt bekendt, at alle studeren
de endnu holder sig til afdøde prof.
Howitz
’s skrevne
pandecter, hvorfor de farmakologiske professorer ef
ter ham kun har haft meget faa tilhørere. I saa fald
mentes, at ingen ny konkurrence dertil aabnedes, men
at senere fortjeneste maatte gøre udslaget. Men paa
den anden side maatte det indrømmes, at savnet af en
professor i de ledige fag, om det ikke snart afhjæl
pes, kunde blive føleligt for fakultetet, og at ingen
sandsynlighed er for haanden, at en saadan duelig
farmakolog om kortere tid var at finde saa meget me
re, som et almindeligt afslag for alle konkurrenter
næppe vilde opmuntre nogen af dem til at fremstille
sig paa ny.
»Saafremt altsaa direktionen anser det nødvendigt,
at en af konkurrenterne ansættes strax, da tror vi iflg.
ovenstaaende, at
Sommer
maatte være den, der stod
nærmest til at anbefales til lektor i de ledige fag.«
Direktionen forestillede nu, at besættelsen udsæt
tes, men at det overdrages
Sommer
og
Mourier
i det
akademiske aar november 1831 til november 1832 at
holde forelæsninger, saa at de i de to semestre alter
nere i at læse over farmakologi og medicina forensis
med forpligtelse for dem til i løbet af samme aar at
udarbejde dissertationer for akademiske grader, samt
at enhver af dem for hvert halvaars forelæsninger til
lægges et honorar af 200 rbd. sølv af universitetets
kasse.
Den kgl. resolution af 19. november 1831 blev gan
ske anderledes: