148
læsninger, men erklæringen maa have været tilfreds
stillende, for 19. november 1832 blev
Otto
udnævnt til
professor extraordinarius med 800 rbd. sølv i gage.
Det andet professorat, som blev ledigt ved
Schu
machers
død, søgtes som sagt af
Svitzer,
men fakulte
tet indstillede 12. marts 1831, at der for øjeblikket
ikke behøvedes en saadan ansættelse, især hvis den
projekterede forening mellem fakultetet og kirurgisk
akademi skulde gaa for sig.
Herholdt
gav ogsaa her
separatvotum og finder
Svitzers
ansættelse nødvendig.
Sagen blev udsat af direktionen, men der udvirkedes
dog kgl. resolution af 24. januar 1832 om at profes
soratet foreløbig skulde forblive ubesat, og at
Es-
chricht
fra
Schumachers
død at regne skulde have 200
rbd. sølv for hvert semester, hvori han holdt anato
miske forelæsninger.
Allerede før denne resolution var faldet, opstod der
imidlertid en strid, der viste hvor ubehagelige forhol
dene var indenfor fakultetet. Jeg skal kun give et kort
referat af den, da den ligesom en senere strid af lig
nende art, har mere interesse for den specielle ud
forskning af anatomiens historie ved universitetet end
for fakultetets.* )
Det var paalagt
Svitzer
som prosektor at under
vise de studerende i dissektion, og han holdt offent
lige øvelser, men da
Eschricht
fik lyst til at holde pri
vate dissektionsøvelser, kom det til strid om anatomi
kammeret. Det gav anledning til, at
Eschricht
den 17.
december 1831 klagede over, at
Svitzer
optog pladsen
for ham. Fakultetets flertal (
Saxtorph
og
Bang
) gav
*) Sagerne findes i Direktionen for universitetets arkiv
som indlæg til brevbog A. A. 30/1831 og til brevbog D. D.
457/1835.