MedicinskFacultet_1800-1841

160 / 172

151
Sorø akademi og de lærde skoler, og i den anledning
indstillede fakultetet, at det maatte opfordre nogle ki­
rurger, der ikke havde medicinsk examen, til at dis­
putere. Man ønskede at opfordre professor ved kirur­
gisk akademi Gundelach Møller, overlæge ved Almin­
deligt hospital Thalsamt de tre yngre kirurger Johan
Conrad Miiller, Johan Christian Bendz og Michael Djø-
ruptil at disputere, hvad de tre yngste ogsaa gjorde.
Den 10. januar 1836 tildeltes der livlæge Joachim Die-
derich Brandisjubel diplom som doctor medicinæ og
æresdiplom som dr. philosophiæ ved Københavns uni-
vedsitet og æresdiplom som dr. medicinæ fra Kiels
universitet i anledning af, at det var 50 aar siden han
blev dr. med. ved universitetet i Göttingen.
Den 18. februar 1836 døde Herholdt, og Eschricht
blev saa professor Ordinarius og consistorialis og fik
et gagepaalæg paa 200 rbd. De fremtidige professorers
gageforhold blev i slutningen af aaret ved kgl. resolu­
tion af 25. november 1836 ikke saa lidt ændret. Det
bestemtes heri, at antallet af professorer ved universi­
tetet eller rettere af universitetslærere efterhaanden
skulde nedsættes til 31, deraf 4 i hvert af de højere
fakulteter, 16 i det filosofiske og desuden 3 lektorer.
Medens professorerne i det teologiske og juridiske fa­
kultet lønnedes med resp. 2000, 1800,1500 og 1000 rbd.
og i det filosofiske fakultet med noget lignende løn­
ninger, fik de 4 professorer i det medicinske fakultet
kun 1400, 1200, 1000 og 800 rbd. Grunden hertil var
vel den, at de medicinske professorer dels havde an­
dre embeder ved siden af professoratet, dels havde
praxis, men det ser underligt ud, at de lønnes lavere
end alle de andre. »Af særdeles kgl. naade« fik profes­
sorerne imidlertid den forbedring, at de, skønt de ikke