145
ikke kunnet vinde det medicinske fakultets medhold.
»Af denne sammenligning imellem de forskellige
konkurrenters fortrin og mangler vil direktionen er
kende, hvor vanskeligt det er at give nogen enkelt
iblandt dem det absolute fortrin, da enhver staar i nog
le henseender over, i andre under de øvrige. Førend
konkurrencen var
Haugsted
den, der var fordelagtigst
bekendt for os; det meget ulige resultat af den kemi
ske prøve syntes at ville sætte
Mourier
over alle de
øvrige, hvilket endog tildels bestyrkedes ved de første
forelæsninger uagtet det ikke egentlig gode foredrag.
Men saavel den ene som den anden af disse konkur
renter maatte i alt fald ved den sidste forelæsnings
udfald, der som extemporane maaske burde allermest
bestemme vor dom, ganske tabe haabet om at indstil
les til den vakante post. —
Djørup
vilde, uagtet flere
fortrin vistnok ikke kunde nægtes ham fornemmelig
ved den sidste forelæsning, dog ifølge de ovenanførte
mangler maaske end mindre egne sig dertil. Det er
altsaa kun
Sommer,
der, skønt under
Haugsted
i tid
ligere fortjeneste, under
Mourier
i kemiske kundska
ber og under
Djørup
i øvelse som docent i faget, dog
ene bliver tilbage at anbefales.
»Censorerne kan altsaa ikke fordølge, at konkur
rencen ikke tilfulde har udvist en mand, der var den
vanskelige post ganske voxen, der for øjeblikket er le
dig ved universitetet. Aarsagen ligger vel nok fornem
melig deri, at alle konkurrenter kun i kort tid har spe
cielt forberedt sig til den, og det var maaske at haa
be, at mer end en af dem om nogle aar vilde kunne
vorde, hvad man nu ønskede professor pharmaciæ at
være. Vi har derfor alle, med undtagelse af etatsraad
Herholdt,
ytret det ønske, at, om muligt, posten for
10
Gordon Norrie