SundhedtilstandenKøbenhavn

I Aarsberetniiigen for 1900 (Side 41—45) findes ligeledes gengivet et af Sund

bedskommissionen udarbejdet Udkast til et Vedtægtstillæg indeholdende Bestemmelser

Bogtrykkerier.

Efter at der under den paafølgende Behandling i Kommunal

bestyrelsen var foretaget nogle Ændringer i og en ret gennemgribende Omredaktion

af Udkastet, indsendtes det hen mod Slutningen af 1901 til Justitsministeriets Sank

tion. Under 3. Febr. 1902 indløb der fra Ministeriet Meddelelse om, at der, efter at

Fabrikloven af 11. April 1901 var udkommet, ikke kunde meddeles Approbation for

Sundhedsvedtægtsbestemmelser af den omhandlede Art, og Sagen maa herefter be

tragtes som bortfalden.

Under 11. April 1901 fremkom

Loven om Arbejde i Fabriker og dermed lige

stillede Virksomheder samt om det offentliges Tilsyn dermed.

Samtidig dermed bortfaldt

Loven af 23. Maj 1873 og dermed ogsaa den Sundhedskommissionen ifølge sidstnævnte

Lovs § 21 hidtil hjemlede Adkomst til at paase, at Fabriker og større Værksteder

holdes rene, have tilbørligt Luftskifte og ikke overfyldes med Arbejdere, saavelsom

Beføjelsen til i Sundhedsvedtægten at optage Bestemmelser om Foranstaltninger til

Beskyttelse af Arbejdernes Sundhed. Det under 7. Novbr. 1876 stadfæstede Vedtægts

tillæg angaaende Orden og Renlighed i Cigar- og Tobaksfabriker traadte samtidigt

ud af Kraft, og det ovenfor nævnte før Fabrikslovens Emanation udarbejdede Udkast

til et Vedtægtstillæg angaaende Orden og Renlighed i Bogtrykkerier kunde, som det

var at vente, nu ikke opnaa ministeriel Approbation. Afset fra disse almindelige For

skrifter for større Fabrikvirksomheder havde Sundhedskommissionen i Aarenes Løb

haft Lejlighed til at skride ind overfor mislige Forhold i en stor Mængde andre

industrielle Virksomheder af forskellig Art (Straahattefabriker, Handskefabriker, Bog- og

Stentrykkerier, Systuer, Strikkestuer, Possementmagerværksteder, Skotøjsfabriker m. fl.),

og hvorvel der ikke fra Sundhedskommissionens Side er ført noget egentlig systema

tisk Tilsjm med nogen Art af Fabriksvirksomhed, er det dog et ikke helt ringe Ar

bejde, der paa dette Omraade i Aarenes Løb er udført af Sundhedskommissionen, naar

Lejlighed tilbød sig, og det er ingenlunde nogen betydningsløs Virksomhed, Sund

hedskommissionen her har taget Afsked med. Hvorvidt Fabriktilsynet fremtidig vil

kunne magte Opgaven bedre, end Sundhedskommissionen hidtil har kunnet, maa selv

følgelig afhænge af, hvilke Kræfter der stilles til Fabriktilsynets Raadighed saavel

ved Udarbejdelsen af de talrige Regulativer af højst forskellig Art, der efterhaanden

maa tilvejebringes, som ved Gennemførelsen af det systematiske Tilsyn med disse R e

gulativers Overholdelse. At Loven i det hele betegner et stort Fremskridt, og at den

giver Tilsynsmyndighederne en langt videre gaaende Beføjelse til Indskriden, end

Sundhedsvæsenet tidligere har været udstyret med, er ubestrideligt; det er ligeledes

givet, at Fabriktilsynet indenfor sit eget Personale raader over en langt større teknisk

Indsigt, end Sundhedskommissionen selv har kunnet raade over*), men, saavidt det

fremgaar af Fabrikdirektoratets nylig fremkomne første Beretning, beklages til Gen-

*) Det skal dog her fremhæves, at Kommunen nu i en Aarrække har stillet et Beløb af indtil

2500

K r.

aarlig til Sundhedskommissionens Disposition til Tiltagelse af t e k n i s k B i s t a n d ; og det har saa

ledes staaet Sundhedskommissionen frit for ogsaa i en Mængde herhenhørende Tilfælde at søge

Hjælp hos de paa hvert enkelt Omraade mest sagkyndige.

I et Flertal af Tilfælde har Sundheds

kommissionen henvendt sig til „Ingeniørforeningen*1, der da har formaaet et Par specialkyndige

Medlemmer til at undersøge Sagen og afgive Betænkning og Forslag; Sundhedskommissionen har

herigennem i ikke faa vanskelige Tilfælde modtaget en højst værdifuld Bistand, hvis Alsidighed

. selvfølgelig ikke vilde kunne erstattes af nogen enkelt Mands nok saa store Indsigt.