219 / 237
Københavns belejring i litteratur og kunst
2 1 7
ståede treårskrig og de stærke skandinaviske strømninger.
Overalt var der ved udsmykninger svenske og norske flag
ved siden af de danske, og kong Oscars skål blev bestandig
udbragt efter kong Frederiks. Hollænderne, som dog end
nu i Grundtvigs nys nævnte digt med sejrsflag lagde i
havn ved højlys dag, er næsten blevet glemt, flagene er
færre, måske farverne har mindet for meget om slesvig-
holstenernes, og i festtalerne konstateredes hjælpen mere,
end den kommenteres. Festdagene43 omfattede i øvrigt
tropperevue og fanetog, fester i Casino og Det kgl. Theater
samt en banket for borgervæbningen i Christiansborgs
ridehus, »hvis Lige Kjøbenhavns Borgere næppe nogen
sinde har feiret«. Af den rigt flydende festlyrik skal blot
fremhæves Carl Plougs til festen i Casino den 10. februar
i »Kong Christian«’s krævende versmål skrevne »Det var
en Februari-Queld, saa mørk og kold«44 om den skæbne
stund, »Da Rigens Værn og Grændseskjel var Axels Vold,
og af sin Seiersflugt berust, Carl Gustaf alt saa sønder
knust dets Skjold«. Og om modstanden: »Men paa den
lave Vold der stod en Mur saa fast: Med freidigt Sind og
roligt Mod«, for efter glæden over sejren, da »med Krands
om Haaret Danmark steg, som født paany« og efter de
svundne to hundrede år at kunne glæde sig over en anden
ånd i Nord: »og Had og Harm for evigt lagt i Grav«. Plougs
rungende patos er ikke uden virkning heller i dette digt,
men ellers må det vel siges, at alle de tre nævnte digtere
har skrevet bedre lyrik til andre historiske minder.
I tohundredoghalvtredsåret lod Holmens provst, dr.
theol. H. M. Fenger, der i tidens løb i Holmens Kirke havde
ladet afholde forskellige mindehøjtideligheder, også pa
en stemningsfuld måde fejre stormen på København i den
med våben, faner og flag smykkede kirke. Der var en så
overvældende tilslutning, at festen måtte gentages tre aft
ner i træk.43 Samme år udsendtes et »Mindeskrift i Anled
ning af Stormen paa København« udgivet af L. F. la Cour
15