214 / 237
2 1 2
Sigvard Skov
deres virkelighedstroskab sagde admiralen god. W illem
van de Veide den Ældre (ca. 1611-93) regnes vel ikke for
så betydelig en maler som sønnen af samme navn, men
som tegner kan han nok måle sig med ham .31 Efter de
skitser, som admiralen nævnte, har kunstneren siden ud
arbejdet sine store og detailrige tegninger, hvoraf flere
kendes.32 En af dem, som med en sam ling af flere af sla
gets momenter nærmest viser slutfasen, da det svenske
skib »Morgonstjernan« sank for boven af »Wapen van
Dordrecht«, findes nu på Frederiksborg.33 Det vides, at
også andre kunstnere, således Philip van Macheren, har
beskæftiget sig med lignende kampscener, men billederne
synes ikke mere at kendes eller eksistere.
Formentlig er også Daniel Vertangen (ca. 1598-1681)
kommet til København med den hollandske flåde. Fra
hans hånd findes et billede på Rosenborg med motiv fra
stormnatten. Vi ved ikke, om kunstneren har været øjen
vidne til kampen, det er det sandsynligste; men han kan
i så fald næppe, som billedet illuderer, have stået uden for
Amager Fælled, mens de svenske tropper i forgrunden,
nogle i spredte, andre i samlede formationer rykkede frem
mod byen, der kun svagt og glimtvis oplyses af brændende
huse og ilden fra kanonerne på volden. Derimod tyder alt
på, at kunstneren både har gjort studier på stedet og har
sikret sig en solid viden om det, han har fæstnet på dugen.
De svenske formationers fremrykning, voldkransen om
Christianshavn og fregatten »Højenhald« i Kalvebod
Strand tegner sig mørkt i et stærkt modlys. Med mørke
silhouetter mod nathim lens dunkle hvælv fremtræder slot
tet og byens tårne med sikkert beregnet monumental virk
ning. Det dystre i sceneriet fremhæves usmykket, skildrin
gen er redelig og vederhæftig på nederlandsk manér uden
tilløb til at dramatisere det drama, der faktisk udspilledes,
følgelig lidt for udramatisk for la Cour,34 der fandt en så
dan holdning ubehjælpsom. Om kunstneren ved vi mærke-