210 / 237
2 0 8
Sigvard Skov
gørende, den frie sejlads gennem sundet til Østersøen.
Hyldesten til Obdam videreførtes i »Staetwecker«,16 der
i øvrigt maner nederlænderne til atter at bekæmpe den
svenske bjørn. Endelig tolker Vondel i »De Noortsche
Nachtegall«17 for tredie gang og da i allegoriens form Øre
sunds betydning. Sundfarten er livsvigtig, og svenskens
angreb havde været som et greb om struben, frigjort her
for vil den nordiske nattergal atter lade sine triller lyde,
glæden vil give sig udtryk i sang i knejperne ved sundet,
og i tilknytning hertil har det fornøjet Vondel som en god
barokpoet at lave ordspil på fuglesangen og Peter Vogel-
sang, som da var hollandsk gesandt i København. Efter
svenskernes nederlag stiger jubelen højt i Vondels digte.
Det fremhæves med fryd, at nu er den svenske sødrage en
delig slået. I digtet om stormen på København, »Triumf
van Kopenhagen onder Frederik der Derde, Koning van
Denemarken en Noorwegen«,18 føjes dertil en uhæmmet
hån over Karl Gustav (uanset at han tidligere har hyldet
Christina) som den rette baggrund for hyldesten til kong
Frederik og admiral Obdam. Krigens videre forløb følger
han i »Triumf over Fuinen«.
Vondels digtning
0 111
krigen i Danmark kan nok karak
teriseres som lejlighedspoesi. Om hans personlige enga
gement er meningerne delte. Helge Kjærgaard hævder, at
Vondel hverken røber forståelse for eller kærlighed til
Danmark,19 mens Kåre Langvik Johannessen opfatter sa
gen mere positivt.20 Ganske naturligt deler Vondel det
nøgterne hollandske syn, der vurderer krigsbegivenhe
derne ud fra deres handelspolitiske betydning; men ellers
burde det stærke hollandske kulturindslag i 1600-årenes
Danmark have gjort det let for Vondel at finde sig til
rette. Malerkunsten, han fik at se, var hollandsk. Slottene,
især Kronborg og Frederiksborg, som han fremhæver i
digtene, kunne heller ikke forekomme en nederlænder
fremmede. Hverken politisk eller kulturelt har det været