207 / 237
Københavns belejring i litteratur og kunst
2 0 5
fattet et poetisk sidestykke til Hjørrings prosaiske Lejrs-
Krans, nemlig den i 1661 udsendte »Diarium«, en dagbog
på vers med sideløbende dansk og latinsk tekst. Dagbogens
kalenderform er bevaret i den grad, at for samme dato er
anført, hvad der på denne hændte både i 1658 og i 1659.
Wallensbech debuterede som latinsk forfatter allerede
som student, skrev hyppigt på latin og har vel håbet med
sin dobbeltsprogede form at nå ud over en nordisk læse
kreds. I skiftende versmål fortæller han belejringens be
givenheder, hændelser og stemninger dag for dag, illu
streret med små flere gange tilbagevendende træsnit. Om
den 24. dec. 1658 hedder det:
»Paa Volden ædis Afften-Mad
Paa Jule A fften; O hvor glad /
Med fuld got Mod / Med 011 oc V in /
En hver der dricker Skaalen sin«.
Stormen skildres lige så kortfattet:
»I Nat gick Stormen a n /
Oc F iend en s oplagt Ran /
T il Mord oc Blod om vendis /
Som hannem selff hiem -sendis.
Her feld is sytten Danske /
Men F ienden fant sin Vanske«.
På årsdagen for stormen, den 11. februar 1660, giver han
takken for frelsen følgende udtryk:
»Tacksigelse oc Sang /
Med store Klockers-K lang /
T il F estens Dag beqvemm is /
At Seyren ey forglernmis /
Som Gud gaff os aff N a a d e/
Fra Stormens store Vaade«.
D isse prøver må være tilstrækkelige til at vise, at noget
stort poetisk vingefang var ikke givet Wallensbech, men
han havde i sin naivitet en vis djærv måde at sætte det