201 / 237
Københavns belejring i litteratur og kunst
1 9 9
krigens historie gik han i gang med det store værk om
Karl Gustavs bedrifter, der udkom i Nürnberg 1696 i en
latinsk og en tysk udgave, der året efter fulgtes af en
fransk. I 1913-15 udkom en oversættelse til svensk.8 Det
var fortrinsvis det diplomatiske og det militære, der in
teresserede Pufendorf, og Karl Gustavs regering gav ham
rig lejlighed til at sysle med begge dele. Nationalt bundet
er han ikke. Han var sachser, gik i svensk tjeneste, for der
efter at havne i Brandenburg, som under krigen havde
været allieret med Polen og Danmark. Men naturligvis
taler hans værk Sveriges og Karl Gustavs sag. Krigens
store mål er den endelige hævdelse af herredømmet over
Østersøen og oprettelsen af det fælles nordiske monarki
under det pfalziske scepter. Kun danskernes trods og hov
mod hindrede dem i heri at se deres sande vel. Værket er et
officielt arbejde, der omhyggeligt er blevet gennemdrøftet
i kancelliet,9 inden dets synspunkter og påstande er blevet
godkendt for trykning. Adskillige oplysninger om rent
militære forhold turde hidrøre fra eller være drøftet med
folk af faget, først og fremmest Erik Dahlbergh, hvis
synspunkter, som de kendes bl.a. fra hans dagbog, præger
vigtige afsnit af værket. Det gælder f.eks. skildringen af
overvejelserne foran København, om man skulle storme
straks eller begynde en regulær belejring. Imod Dahl-
berghs råd besluttedes det sidste, trods det, at man med
Dahlberghs ord kunne køre med vogn ind i København
over de forfaldne volde og grave, hvad også Pufendorf har
fået med i sin fremstilling. Overfor anekdoter stiller Pu
fendorf sig kritisk. En påstand om, at Frederik III skulle
have foreslået Karl Gustav en tvekamp, afviser Pufendorf
med den begrundelse, at derom findes intet i arkiverne,
og heller ikke har han hørt det af troværdige folk, da han
sad fangen i København. I øvrigt udtaler han sig med re
spekt om kongen, der ikke ville flygte, men dø i sin rede,
og ligeså om stadens forsvarere, der efter den første pa-