Previous Page  201 / 237 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 201 / 237 Next Page
Page Background

Københavns belejring i litteratur og kunst

1 9 9

krigens historie gik han i gang med det store værk om

Karl Gustavs bedrifter, der udkom i Nürnberg 1696 i en

latinsk og en tysk udgave, der året efter fulgtes af en

fransk. I 1913-15 udkom en oversættelse til svensk.8 Det

var fortrinsvis det diplomatiske og det militære, der in­

teresserede Pufendorf, og Karl Gustavs regering gav ham

rig lejlighed til at sysle med begge dele. Nationalt bundet

er han ikke. Han var sachser, gik i svensk tjeneste, for der­

efter at havne i Brandenburg, som under krigen havde

været allieret med Polen og Danmark. Men naturligvis

taler hans værk Sveriges og Karl Gustavs sag. Krigens

store mål er den endelige hævdelse af herredømmet over

Østersøen og oprettelsen af det fælles nordiske monarki

under det pfalziske scepter. Kun danskernes trods og hov­

mod hindrede dem i heri at se deres sande vel. Værket er et

officielt arbejde, der omhyggeligt er blevet gennemdrøftet

i kancelliet,9 inden dets synspunkter og påstande er blevet

godkendt for trykning. Adskillige oplysninger om rent

militære forhold turde hidrøre fra eller være drøftet med

folk af faget, først og fremmest Erik Dahlbergh, hvis

synspunkter, som de kendes bl.a. fra hans dagbog, præger

vigtige afsnit af værket. Det gælder f.eks. skildringen af

overvejelserne foran København, om man skulle storme

straks eller begynde en regulær belejring. Imod Dahl-

berghs råd besluttedes det sidste, trods det, at man med

Dahlberghs ord kunne køre med vogn ind i København

over de forfaldne volde og grave, hvad også Pufendorf har

fået med i sin fremstilling. Overfor anekdoter stiller Pu­

fendorf sig kritisk. En påstand om, at Frederik III skulle

have foreslået Karl Gustav en tvekamp, afviser Pufendorf

med den begrundelse, at derom findes intet i arkiverne,

og heller ikke har han hørt det af troværdige folk, da han

sad fangen i København. I øvrigt udtaler han sig med re­

spekt om kongen, der ikke ville flygte, men dø i sin rede,

og ligeså om stadens forsvarere, der efter den første pa-