anset for velegnede til kongemagtens forherligelse. Så
ledes lod Christian IV fremstille sin hollandske tapetserie
over triumferne i Kalmarkrigen til udsmykning af rid
dersalen på Frederiksborg, og senere fulgte efter Chri
stian V ’s ønske malerier fra den skånske krig til audiens
salen på samme slot og - i større format - gobelinserien til
Rosenborgs riddersal. Kun de mellemliggende svenske
krige er ikke her i landet på tilsvarende måde blevet
kunstnerisk behandlet i monumental form. I Sverige er det
anderledes. På Drottningholms slot har Karl X Gustavs
felttog fået sit galleri lige så vel som Karl XI’s skånske
krig. Begge billedrækker er malet af Johan Philip Lemke
efter skitser af Erik Dahlbergh.
Københavns belejring i litteratur og kunst
1 9 5
1. Den officielle litteratur
Den officielle litteratur om Københavns belejring frem
byder kun lidet af interesse. Ved krigens begyndelse ud
sendte den svenske regering et af diplomaten Peter Julius
Coyet (1616-67) forfattet propagandaskrift,1 der skulle
tale Sveriges sag overfor den europæiske opinion og ret
færdiggøre fredsbruddet. Fra dansk side blev det over
draget til rigsråd Gunde Rosenkrantz (1604-75) at forfatte
en latinsk gendrivelse af Coyet. Rosenkrantz’s skrift
»Svenskernes Edderkoppe-Spind« udkom 1660 og er et
digert værk på 536 sider.2 Året forud havde han på latin
og tysk udsendt et mindre skrift »Om Sveriges Svig«, der
gav udtryk for den danske harme over svenskernes ufor
modede brud på den nys afsluttede »evige fred«. Under
belejringen opholdt Rosenkrantz sig i hovedstaden og del
tog personligt i forsvaret under stormen, hvor i øvrigt
hans søn var mellem de faldne.
En omfattende litteratur af pjecer har oplyst den in
teresserede europæiske almenhed om krigens årsager og
13