Københavns belejring i litteratur og kunst
1 9 7
Glasbæger. Rosenborg. Tegning. Se p. 215
2. Historiograferne
Efter freden var det den danske regering magtpåliggende
at få udsendt en værdig historisk fremstilling af belejrin
gens forløb til rigets og stadens berømmelse. Opgaven
blev allerede i 1661 overdraget til den kgl. historiograf
Vitus Bering (1617-75). Han, som var mere filolog end
historiker, har vist følt opgaven som en byrde. Det anty
des i Anders Bordings vers til Vitus Berings bryllup i
1663: »I Afften andet giøris maa / End om Beleyring
skriffvis«,5 selv om også Bording flittigt udnyttede belej
ringens billedsprog til den for tidens bryllupsdigte sæd
vanlige skæmt. At Bering beundrede Karl Gustav, har vel
ikke gjort opgaven lettere. Den svenske konge havde
endog tilbudt Bering, der dengang boede i det erobrede
Lund, embedet som svensk historiograf, hvad han dog
efter nogen vaklen havde afslået. Han fattede derefter det
forsæt at ville skrive ganske objektivt, »styre sin pen så