204 / 237
2 0 2
Sigvard Skov
også i det ydre et stateligt værk, prydet som det er ined
130 store kobberstukne tavler, og her møder vi igen Erik
Dahlbergh, idet han har tegnet de 48 af dem.
3. Theologerne
Da Karl Gustav rykkede mod København, var der uden for
stadens volde anlagt en fremskudt linie, ret svag, men med
enkelte stærkere faste punkter. Et af disse var Helligånds
hospitalet eller Vartov, ikke at forveksle med den nuvæ
rende bygning af samme navn. Det daværende Vartov lå et
stykke uden for Østerport og var en af Christian IV’s
mærkelige skabelser, på en gang fæstning og fattighus. Til
præst for denne institution kaldedes i 1637 Anders Matthie-
sen Hjørring (1609-78). I november 1658 erobrede og øde
lagde svenskerne Vartov, og præsten blev Karl Gustavs
fange. Han slap dog snart fri igen og tyede som Vartovs
lemmer ind i den indesluttede hovedstad, hvor han ople
vede belejringen, stormen og sejren, og til tidens øvrige
prøvelser yderligere påtog sig at tigge føden til de 60 per
soner fra Vartovs fattighospital, hvis åndelige såvel som
timelige velfærd han i troskab mod sin gerning stadig følte
sig forpligtet til at varetage. Han kunne da have årsag
nok til omhyggeligt at opnotere de priser på levnedsmidler
i rask stigning, som han har meddelt i sine bøger. Det, han
dag for dag oplevede og iagttog, førte han i pennen, og
allerede i 1660 udsendte han det i trykken under navn af
»Leyrs-Krantz«. Kompositionen i denne belejringens h i
storie er den enklest mulige, idet hændelsesforløbet sk il
dres dag for dag. Jævnt, men dog malende, falder ordene
om den bedrøvelige juleaften 1658, da »Svensken gjorde
Allarm, alle Mand gik til Volds oc der aade deris Jule-
Nadvere«. Forsvarernes patriotiske iver kommer tydeligt
frem i notitsen om nytårsdagens falske alarm, netop som