209 / 237
Københavns belejring i litteratur og kunst
2 0 7
i . De fremmede poeter
De hollandske interesser i opgøret mellem Sverige og Dan
mark markeres ikke blot militært, men spejles både i
litteraturen og kunsten. Digteren Joost van den Vondel,
som har skænket nederlænderne og især staden Amster
dam det nationale heltedrama »Gysbrecht van Amstel« om
Amsterdams belejring i 1304, skulle nok have forudsæt
ninger for at værdsætte, hvad der hændte ved Københavns
belejring. Lokalkendskab havde han også. Som forret
ningsmand havde han på rejse til Göteborg besøgt Dan
mark i 1628. Foruden det merkantile fik han også et vist
poetisk udbytte af rejsen, hl.a. en skildring af Christian
IV. I 1657 kom han til København på silkehandelens
vegne. Utvivlsomt har han da boet hos sin landsmand, ma
leren Karel van Mandern, og som tekster til dennes por
trætter af landets store mænd har han skrevet en række
hyldestdigte, ialt 10, som han samlede i »De Parnas aen
den Belt«.13 Han begynder, som rimeligt er, med kongen,
Frederik III, med stærk fremhæven af baggrundsstaffa
gen, Øresund og Kronborg, og på samme måde benyttes
Frederiksborgs herligheder til at fremhæve dronningen.
Vondel var blevet introduceret ved hove og nådigt mod
taget. Især synes dronningen at have betaget digteren.
Hun er ingen græsk Venus, karakteriserer han træffende,
men en frodig germansk kvinde: »Geen Griecksche Venus,
maer de Duitsche in haere kracht«. I et andet digt »Af-
schiet van Sophia Amalia«,14 der spiller på dronningens
valgsprog »En Dieu mon Espérance« (Mit håb står til
Gud), fremhæver han dronningens ubestridelige mod un
der belejringen, da hun som en kæk soldat slog trom
mens hvirvler til rigets forsvar. Efter Obdams sejr i sun
det skrev Vondel »Vrije Zeevaert naer Osten«,15 der be
gynder »Nu stået de vaert naer Osten open -« med en ty
delig fremhævelse af det, der for hollænderne var det af