206 / 237
2 0 4
Sigvard Skov
Med dette værk havde Hjørring dog langt fra udnyttet
sit stof. I »Leyers Politie, det er hvad Skik og Ordning udi
Kiøbenhavn der er holden 1658-60« tog han sig for at
skildre en række indre forhold, som kun i ringe grad
havde fundet omtale i Lejrs-Kransen. En vidtløftig ind
ledning gør rede for, hvad der forstås ved »god politie«.
Hertil hører ikke blot daglige bedetimer i kirkerne og
gudstjenester på volden for mandskabet, men også de
praktiske anordninger for ordenens opretholdelse, for
brandtjenesten og levnedsm iddelforsyningen og endelig
omsorgen for de fattige, hjæ lpeløse og nødlidende. God
politie kan korteligt sammenfattes i »Kierlighed oc Enig
hed«. Tendensen er enevældens, og sympatien er hos de
svage og nødlidende. De fattige måtte tigge, sådan var v il
kårene, men lykkeligvis »fornam de ret stor Mildhed i en
ond oc Dyrtid«. De indesluttede studenters midler slap
naturligvis også hurtigt op, de fik da kost og penge til
underhold, siden lod de sig leje til at gå vagt for profes
sorer og andre, da den første spænding var overstået, og
vagttjenesten begyndte at blive kedsommelig. Bl.a. ud fra
en række priser på øl, brændevin og fransk vin viser Hjør
ring, at de svenske krigsfanger havde betydelig bedre v il
kår end de danske, der faldt i svenskernes hænder, for det
hører også til god politie at behandle krigsfanger humant.
Fra Hjørrings hånd foreligger endnu et »Lejrs eller Be
lejrings Dagværk«, et omfattende og af forskningen højt
vurderet manuskript, som aldrig er nået frem til trykken.
Af sit store stof søgte Hjørring også at omsætte noget i
dramatisk form. Et skuespil »Lejrs-Vang« er bevaret i
håndskrift, men heller ikke dette er nået frem til offentlig
heden. Derimod blev Lejrs-Kransen den rette folkebog om
belejringen og gentagne gange optrykt.
Hjørrings embedsbroder, Henrik Madsen Wallensbech
(1630-62), kapellan ved Holmens Kirke og præst ved
bådsmændenes af Christian IV opførte sygehus, har for