213 / 237
Københavns belejring i litteratur og kunst
2 1 1
er de vel indføjet. Dahlbergh var en fremragende tegner
med en sikker linieføring og et klart perspektiv.28 Dahl
bergh, der havde opholdt sig i Frankrig, har utvivlsomt
lært af de franske krigsbilleder stukket i kobber, såsom
Callots »Bredas belejring« og »La Rochelles erobring«.
Ligesom hos Callot ynder Dahlbergh den høje horisont,
der tillader en udfoldelse af landskabet næsten som et per
spektivisk kort, hvor man kan overse alle de fremryk
kende og opmarcherende troppestyrker. Der er næppe
nogen tvivl om, at Dahlbergh har betragtet disse med en
stabsofficers øjne, har glædet sig over de taktisk rigtige
placeringer; men han er samtidig så meget kunstner, at
han dyrker byprospekter og forgrundsscenerier rent æste
tisk. De lader sig til fulde nyde også af andre end strate
ger. Foruden disse kobberstik er der også efter Dahlberghs
skitser malet en række bataljebilleder af Johan Philip
Lemke til Drottningholms Slot, i alt 12. Af danske motiver
findes toget over Lille Bælt, slaget ved Iversnæs og toget
over Store Bælt. Resten har polske emner.29 Trods al
svensk heltemod i stormnatten har den ikke kunnet tjene
til kongens glorification.
6. Hollandske billeder
Vi har ikke noget dansk sidestykke til Dahlberghs stik og
tegninger, men må også på det kunstneriske område hen
holde os til den hollandske hjælp. Allerede kort efter sin
ankomst til København kunne admiral Obdam vise kong
Frederik skitser af slaget i sundet. De var, som admiralen
beretter i et brev af 22. november 1658 til Generalstaterne,
udført af W illem van de Veide fra Amsterdam, som var
fulgt med flåden for at kunne fremstille de begivenheder,
der måtte hænde.30 I en tegning i Rijksmuseum i Amster
dam ser man ham da også selv sidde i en båd foran et stort
tegnebrædt. Skitserne »behagede kongen meget«, og for
14
*