224 / 237
2 2 2
Sigvard Skov
leret gennemarbejdede personer og grupper, og det er ikke
nogen dårlig ting ved et historiebillede. Samtidig er det
en hyldest til stadens forsvarere, soldater, studenter, bor
gere, ja endog kvinder, men først og fremmest til konge
parret, der vistnok over forventning fyldte deres opgave
i det heroiske rollefag. Den kræsne connaisseur, som øn
sker noget mere end blot at få hændelsesforløbet repeteret
på en anskuelig måde, vil næppe ofre megen opmærksom
hed på Lunds billede, som til gengæld har sit taknemlige
publikum i museets store antal besøgende skoleelever, for
hvem dette lærred låner liv og farve til denne historiske
begivenhed. Og dermed er egentlig det afgørende sagt, at
billedet er flittigt og omhyggeligt udarbejdet - ad den vej
kan man ikke nå stort videre - det, der savnes, er den store
kunstners geniale greb om emnet på en sådan måde, at
også tilskueren afgørende gribes.
10. Student ernes forherligelse
Samme år som Lund afleverede sit billede, udskrev Kø
benhavns Universitet en konkurrence om et billede til
solennitetssalen, hvis udsmykning var påbegyndt med h i
storiemalerier af Marstrand og Carl Bloch. Med emner fra
lærdomshistorien tænktes her skaht et akademisk side
stykke til de kongelige riddersalsudsmykninger. Af de på
tænkte seks billeder var de fire malet med følgende em
ner: Universitetets indstiftelse, Hans Tausen, Tycho Brahe
og Peter Griffenfeldt. De to manglende skulle da være et
emne fra Holbergs historie og studenternes udfald under
Københavns belejring, et emne, som Poul Møller i sin
studentervise fra 1823 havde givet den rammende form:
»Da skrev han ej Latin med Blæk, paa Dansk han skrev
med røde Træk sit Navn«.
Komiteen, der skulle bedømme de indkomne forslag, be
stod af kirkeminister Jacob Scavenius (formand), ma