228 / 237
226
Sigvard Skov
nens kølige, grå lys, der brydes i rosa toner. Zahrtmann
har her inden for en dominerende kølighed vist en be
hersket sikkerhed i farvernes akkorder, som hans tempe
rament ellers ikke altid har kunnet bekvemme sig til.59
Zahrtmann led ikke af unødig falsk beskedenhed. Han så
ingen anledning til at nægte, at han fandt sit udkast bedre
end konkurrenternes. Det er tilmed muligt, at et af de
træk, som eftertiden har fremhævet, overskæringen af den
forreste række studenter, har været årsag til, at skitsen
vragedes.60 Af medbejlernes arbejder satte Zahrtmann Ro
senstands højest og derefter W illum sens.61 Denne var på
dette tidspunkt en ganske ung og ret ukendt maler. Også
han havde valgt at skildre studenterne på march ved en
tidlig morgenudrykning.62 Billedet er sikkert i anslaget,
men har kun lidt af de maleriske træk, der siden kom til
at karakterisere W illum sen. Grundtonen er traditionelt
mørkt stemt, men med smukke valører i den hvide sne og en
rød husgavl, og der er et anstrøg af lune, hvad man ikke v il
le vente hos W illumsen. Stærkere end Rosenstand og Zahrt
mann har W illum sen understreget, at studenterne ikke var
professionelle krigere, men egentlig bevæbnede civilister.
For det martialsk heroiske havde W illumsen ingen sans.
Var W illumsen således endnu et ubeskrevet blad, havde
Hans Nikolai Hansen (1853-1923) flere betydelige h isto
riemalerier bag sig, således det udmærkede »Udenfor Sig-
brits Port« fra 1878. Studenterbilledet63 viser som disse en
behændig kompositør med sikkert blik for en dekorativ
virkning. Det er livligere og mere broget end f.eks. Zahrt-
manns, har ikke dettes alvor, men tolker snarere en slags
»krigerlivets poesi«.64 Også hos Hansen spores nederland
ske træk, »Frans Hals-agtigt« er der med anerkendelse
sagt.65
F. C. Lunds kræfter syntes opbrugt med Frederiksborg-
billedet. Hans helbred var alvorligt truet, og i 1890 skete
det endelige sammenbrud.66 Modsat konkurrenterne, men