229 / 237
Københavns belejring i litteratur og kunst
2 2 7
i tilknytning til Frederiksborgbilledet har han foretruk
ket at skildre selve kampen, bag hvilken der, som det mere
eller mindre er tilfældet med alle hans kampskildringer,
ligger inspirationer fra Fredericiaslaget. Når det er hæv
det, at Hans Nikolai Hansen savnede den store stils patos,
gælder det samme for Lund, det detailleret fortællende var
hans sag.
I modsætning til de nævnte er konkurrencens sidste del
tager Carl Schmidt (1858-1923) så godt som ukendt. Han
havde været elev af akademiet 1878-86 og i 1885 forsøgt
sig med en sagnhistorisk komposition »Hjalmar og Ørvar-
odd«. Studenterne synes at have været for stor en opgave
for ham, og det lykkedes ham ikke at slå igennem som
maler. Han blev tegnelærer, men svigtede ikke derfor de
fædrelandshistoriske motiver, som han omsatte i anskuel
sesbilleder til brug for undervisningen.
Udviklingen i malerkunsten i årene derefter har ikke
været historiemaleriet gunstig, og kun i ringe grad har
belejring og storm kunnet fange interessen. En undtagelse
danner Chr. Mølsted (1862-1930). Han var oprindelig
marinemaler, og følgelig har også hans historiebilleder
helst tilknytning til søen. Det er også fra denne side, han
anskuer belejringen. Derfor har et emne som Hans Rost-
gaard, der under storm sejler ud til den hollandske und
sætningsflåde med et budskab fra kong Frederik III,67
kunnet inspirere hans pensel. Og da han gav sig i lag med
selve belejringen, kom naturligt nok den lille fregat »Hø
jenhald« i begivenhedernes centrum. I et mindre forar
bejde68 har han skildret slutningen af stormnattens kamp
i al dens vildskab, som den formede sig om det omstridte
fartøj i den kolde, gryende morgen. I sit videre arbejde
med motivet, der resulterede i en stor pastel og et vældigt
lærred, har kunstneren fastholdt stedet, men flyttet tids
punktet frem til morgenen, da stilheden er indtrådt efter
nattens stormangreb. Frederik III er redet ud på isen ved