225 / 237
Københavns belejring i litteratur og kunst
2 2 3
lerne Carl Bloch og Vermehren samt for universitetet pro
fessorerne Ussing og Julins Lange. Der blev udsat to præ
mier på 1000 kr. og et honorar på 8000 kr. for det færdige
billede. Hver deltager skulle indsende en skitse og en de
tailstudie i naturlig størrelse. I konkurrencen deltog Hans
Nikolai Hansen, F. C. Lund, Vilhelm Rosenstand, Carl
Schmidt, Zahrtmann og Willumsen. Dommerne tilkendte
de to præmier til Rosenstand og Zahrtmann. For kun at
uddele een præmie, nemlig til Rosenstand, stemte en af
dommerne. Tre stemte for, at udførelsen skulle tildeles
Rosenstand, een for Zahrtmann. Konsistorium indstillede
12. okt. 1888, at arbejdet blev overdraget til Rosenstand,
og i september 1889 kunne han aflevere billedet.51 Vil
helm Rosenstand (1838-1915) var Marstrands yndlings-
elev og havde deltaget i krigen 1864, hvor han avancerede
til løjtnant. I årene derefter malede han en del billeder
med emne fra krigen og tog sidenhen andre historiske em
ner op både med militært og litterært indhold.
Det var først og fremmest ved generaludfaldet den 23.
august 1658, at studenterne, »de sorte«, havde udmærket
sig. Rosenstand har dog flyttet scenen til et senere tids
punkt. Landet er sneklædt, for til svenskekrige hører nu
engang sne og frost. Samme frihed har i øvrigt også andre
konkurrencedeltagere taget sig. Vel af koloristiske grunde
lader Rosenstand en skarlagenrød trommeslager gå i spid
sen for de sortklædte studenter. I forgrunden står en offi
cer og taler med en underofficer, det er formentlig korp
sets chef, oberst Kjeld Lange, og den senere så berømte
videnskabsmand, Ole Borch,52 som vandt sig militære
laurbær i studenterkorpsets tjeneste, inden han i freds
året blev professor. Billedet må anses for Rosenstands ho
vedværk. Sådan betragtede han det også selv, hvad han
har tilkendegivet ved at lade det danne baggrund for hans
selvportræt fra 1897. Billedet hævder sig smukt på plad
sen, nær beslægtet som det er i syn og malemåde med både