154 / 260
145
frodig, saaledes stod
H.
C.
Lum by e
Aar efter Aar som Orkester
che f i T ivolis Koncertsal, med Tak tstokken eller Violinbuen i
Haanden. Hans Skikkelse hørte sammen med Tivoli. Hvor
meget han saa blev fejret i Udlandet, — i
Georg Carstensens
T ivo li va r han først ret hjemme. Han va r verdensberømt, men
han forstod sig ikke meget paa Verden. Man har sagt, at han
naaede aldrig ud over Grænsen a f den første Ungdom. Man
kunde ogsaa sige, at han alle Dage va r et stort Barn. Der var
adskillige, som trak Veksler paa ham i den Anledning. B e
tegnende er en lille Anekdote, som
Carl Ginderup
har opbe
varet: En Dag tra f
Lum by e
i en Sporvogn en god Ven, og
straks begyndte han at spørge: »Hør, kæ re Ven, sig mig, hvor
skaffer jeg 200 Rdlr. fra? Du maa vide, forleden kommer der
en god Ven og vil laane 200 Rdlr. a f mig. Kære Ven, siger
j e g ,— jeg har ikke Spor a f Penge. »Ja, men det er heller ikke
nødvendigt; blot Du vil sætte Dit Navn bag paa dette S tykke
Papir, saa skal jeg nok skaffe dem.« Ja, Gudbevares, kære
Ven, er der nogen, som er saa tosset at laane Dig 200 Rdlr.
paa mit Navn, saa væ rsgo — og jeg skrev bag paa. — Men,
k a n D u s a a b e g r i b e , nu kommer de Gud h jæ lp e m ig -
og vil have Pengene a f mig!«
Om hans Forho ld til Hjemmet har man det smukkeste V id
nesbyrd i et Brev, som hans Datter, F ru
R e ck e -M ad sen
, har
offentliggjort for mange Aar siden i et Tidsskrift (»Af Dagens
Krønike«). Da
Adoph R e c k e
var død, i December 1867, fly t
tede hans Enke hjem til Foræ ldrenes Hus.
H.
C.
Lum bye
var
dengang i Berlin, hvor han havde et Engagement, der voldte
ham mange Genvordigheder. Her modtog han Budskabet om,
at han havde mistet »en kæ rlig Svigersøn og en velvillig a r
tistisk D irektør i Tivoli«. Det Julebrev, som han derefter skrev
til sine kæ re derhjemme, rummer i ædel Simpelhed de mest
rørende Ud tryk for hans kærligt-barnlige Natur.
Svække t paa Syn og Hørelse begærede
H.
C.
Lum bye
i
1872 sin A fsked fra Tivoli. Den blev ham bevilget med en
livsvarig Pension paa 600 Rdlr. Han døde den 20. Marts 1874*
F ra F rue K irke førtes Kisten ud til Vesterbro. Det store Sørge