155 / 260
146
tog — Tusinder a f Mennesker — gjorde Holdt foran Tivoli,
der a fgav Æ ressalut. Ad Farim agsvejen drog man til Holmens
K irkegaard , hvor Gardens Musikkorps blæste en K o ra l over
Graven.
Man rejste paa
Lum by e s
G rav en Mindesten, der bærer
denne Indskrift: »Hans Toner klinger over Land og B y — Og
gjør den gam le ung paany«. Den 11. August, knap fem Maa-
neder efter hans Død, afsløredes det Mindesmærke, som T ivoli
rejste ham foran Nedgangen til Koncertsalen . Redaktør
R im e-
stad
holdt A fslørings
talen, og der blev a f
sunget en Kantate, som
va r sk revet a f D irektør
M. V. Brun
fra F o lk e
teatret. Den gam le Me
sters Sønner,
Carl
og
Georg Lum bye ,
sk ifte
des til at dirigere det
O rkester, der spillede
Faderens »Fakkeldans«,
Georg L um by e s
Musik
til Kantaten og — til sidst
— den udødelige Cham
pagnegalop.
I sin vægtige B o g om »H. C. Lum bye og hans Samtid« har
Godtfred S k jern e
fremhævet, at
L um by e s
Melodier g iver et
helt Galleri a f B illeder fra en Menneskealders Københavnerliv.
De ypperste a f
H.
C.
Lum by e s
Væ rk e r er naaet langt ud over
Landene. Men hvor megen Begejstring de end har vak t derude
i det fremmede, — intet Sted finder de en Sangbund som her
hjemme.
H.
C.
Lum bye
va r typ isk dansk, i sit Væ sen som
i sin Kunst. Han er, i aller-intimeste Forstand, en a f vore
egne.
»Gamle Lumbye« vandt sit Fo lks Beundring. Det faar
saa være, at de store officielle Udmærkelser ikke faldt i hans
H. C. L um byes M onum ent i Tivoli, rejst 1874.