162 / 260
153
paa samme Maade. I sine hyggelige
Stuer paa Hjørnet a f St. Peders Stræde
og Vestervo ldgade kunde Skuespiller
inden F ru
Sødring
til langt ud paa
Natten høre den brusende Larm fra
T ivolis bølgende Menneskehav og fra
»Kongens Klub «s Have. I den store
Spændingens Tid, som fulgte efter, sør
gede Tivolidirektionen hver Aften for,
at de indløbne Krigstelegrammer straks
blev slaaet op paa T av le r foran Ned
gangen til Koncertsalen. Ogsaa en
Mand som
Rantzau
va r lydhør over
for Aktualitetens Krav. Men det va r
ikke blot Sangerindepavillonerne, der
mødte med et Program , hvori man — som et a f Datidens Blade
udtrykte sig — fandt »forskellige mere eller mindre trefarvede
Præstationer«. Det samme hændte andre Steder i Tivoli. Hist
og her kunde man i Pressen antydningsvis se en Tilkende
givelse af, at der burde udvises større Varsomhed. Beg iven
hedernes Udvikling medførte dog efterhaanden, at Stemningen
slappedes. Det va r fra Tivoli, at Sedan-Budskabet en stille
Septemberdag bredte sig ud over Byen .
— Der blev stadig draget Omsorg for, at Koncertsalen kunde
udfylde det tomme Rum
i Sommerens Musikliv.
Symfonikoncerterne
samlede et fast og meget
interesseret Publikum.
Danske
Komponisters
Væ rker kom i stigende
Grad til Udførelse;baade
hjemlige Kunstnere og
en Række fremmede So
lister engageredes til Op-
K rigstelegramm erne studeres, 1870.
træden i Koncertsalen.
W . R a n tza u ,
f. 1832, d. 1897.