164 / 260
155
i Begyndelsen a f Ha lvfjerdserne sin Plads i den lille Pavillon
til venstre for Nedgangen til Basaren . Han blæste fo r i sit
Orkester med dets 12— 14 Mand.
Christian W inther
fandt, at
det va r det eneste bemærkelsesværd ige i Tivoli. I Sommeren
1871, da Hustruen Julie med en Datter a f sit første Æ gteskab
opholdt sig i Italien, boede den 75aarige D igter alene i Lejlig
heden i Studiestræde. I et Brev , som
Ju liu s Clausen
for
ny lig har offentliggjort
i »Tilskueren«, skrev
Chr. W inther
den 9. Juli
1871 følgende til sin bort
rejste Hustru:
Da jeg nu, saa va rm
som jeg var, ikke havde
L y s t til at sidde i min
va rm e Stue, saa faldt
jeg ind i Tivoli og satte
mig ved Balduin Dah is
O rkester, som er det
eneste, der er væ rd at
lægge Mærke til. Da jeg
havde siddet lidt, saa
jeg paa P lakaten, som
foran h v e rt N umm e r u d
hænges, med sto re Bog
stave r: »T il E e n , Ro
mance af B. Dahl«. Det
v a r en meget smuk, simpel Melodi med en glimrende Ha rmon i
og blev spillet fortræffeligt. Da de ho ld t op og skulde et andet
Sted hen, at tr u tte for Beridere eller desl., saa gik jeg hen til Hr.
Dah l og takkede ham for den smukke Komposition. H an sagde
mig da, at han havde ladet den udføre, netop fordi han havde
set mig i Næ rh e d en ; Teksten dertil var af mig: »Svæv hid med
al din P rag t og P ryd, Du milde Luft fra lune Syden«, og han
reciterede det første Vers for mig. Det er en meget net og be
leven Mand — ingen almindelig T romp e te r.
Den meget nette og belevne Mand, der saaledes havde
vundet
Chr. W inthers
Hjærte, skulde snart rykk e frem til en
betydeligere Post. Spørgsmaalet om
H.
C.
Lum by e s
Efterfølger
va r under livlig Debat i Pressen. Mange holdt paa
Georg
Lum by e
, der i den senere Tid, under Faderens Sygdom, jævnlig
Tivoli i F ugleperspektiv, tegnet af L. Both, ca. 1875.