169 / 260
sig som en dygtig og energisk Dirigent, der i flere Henseender
fornyede T ivolis musikalske Underholdning. Jævnlig veg han
Dirigentpladsen, snart for fremmede Navnkund igheder—
O liv ier
Métra
i 1885 og
Ph ilip Fahrbach
i 1886 — , snart for hjem lige
Musikautoriteter som
Em il Hartmann
og
Johan Sv end sen .
Koncertsalen husede ogsaa i flere Sæsoner »det kejserlig rus
siske Garde Ekv ipage Musikkorps« fra »Derjawa« under K ape l
mester
Zimmermanns
Ledelse. Ved Begyndelsen a f T ivo li
sæsonen 1891 va r
Baldu in D ah is
Hel
bred nedbrudt. Han døde den 3. Juni,
og Dirigentposten i Koncertsalen over
droges nu til
Georg L um by
e, der i
1886 va r blevet knyttet til Tivoli, hvor
han alternerede med C. C.
M ø ller
som
Leder a f Harmoniorkestret. Da den
yngre B roder rykkede ind paa F ade
rens gam le Hæderspost i Tivolis Kon
certsal, indtog
Carl L um by e
den le
dige P lads i Harmoniorkestret som
C.
C .M ø llers
Meddirigent. B egge B rød
rene havde i de unge A a r medvirket
i »gamle Lumbye«s Orkester, og begge
har de komponeret et stort Antal kv ikke
Dansemelodier. I Halvfjerdserne vandt
Georg Lum bye
Stockholmernes Yndest som Dirigent i B lanchs
Kafé. Hos Københavnerne nød han paa Forhaand en ube
grænset Popularitet, og
Carl Lum bye ,
der døde i 1910, va r
ikke mindre yndet i store Kredse a f Befolkningen.
Ogsaa C. C.
M ø ller
havde tilhørt
H. C. L um by e s
Orkester.
Han va r Medlem deraf fra T ivolis første Tid. I 1857 blev han
Musikdirektør i Folketeatret, hvor han virkede til 1864 og
atter fra 1875 til 1885. Da Harmoniorkestrets nyopførte P a
villon blev taget i Brug i 1875, stod C. C.
M ø ller
som Orkestrets
Dirigent, og her saa man nu hver Sæson — lige indtil hans
Død i 1893 — hans rolige, tætsluttede Skikkelse, der va r som
groet fast til Dirigentpulten.
i6 o