167 / 260
landet« — naturligt at vise
M o ltk e
»agtelsesfuld Høflighed«, men hans for
rige Landsmænd havde ingensomhelst
rimelig Aa rsag til at yde ham nogen
lydelig Hyldest. »Da imidlertid den
nævnte Melodi er den samme som den
engelske Nationalsangs og intet Ord
fra nogen Side føjedes til den musi
ka lske Opmærksomhed, saa g ik denne
ubemærket hen, og vi tror derfor, det
havde væ ret bedre, om ærede sam
tidige ogsaa havde ladet den uomtalt,
thi ved at gjøre Væ sen dera f bagefter
har man kun gjort ondt værre«.
D m gente r ? i v o T i
886
- i
897
.
Piberne tog ikke Hensyn til »Fædre
landets« Advarsel. De brød sig heller
ikke om, at
Dah l
gjorde A fb igt i »Berlingske Tidende« med
en E rk læring om, at det ikke havde væ ret hans Hensigt at
vise
M o ltk e
nogen særlig Hyldest, men at han blot havde efter
kommet nogle T ilhøreres Anmodning om at spille en eller
anden tysk Melodi a f Høflighed mod den berømte Gæst. Der
va r om Aftenen, den n . August, en
voldsom Trængsel i og omkring Kon
certsalen, hvor 70 Betjente va r poste
ret. Under Pibekoncerten og den al
mindelige Tumult blev Stole og Bænke
slaaet itu. En a f
N im bs
Opvartere,
der tillige va r Snedker, limede dem
sammen inden næste Aftens Bataille.
Som fungerende Politidirektør min
dede
Eugen Petersen
ved Bekend t
gørelser i Bladene om Politived tæg
tens Forbud mod, at nogen ved saa-
danne Demonstrationer forstyrrede en
Forestillings Gang. Man maatte ikke
pibe, saa længe der blev musiceret,
Ci c_
Møuer,
f. 1823, d. 1893.