42
va r dog endnu ikke moden til denne Reform. Indenfor sit eget
F a g anvendte
K y h l
sit mekaniske Talent til nogle Fo rbed
ringer ved Uhret. Han anlagde en Taarnuhrfabrik , der forsynede
mange K irker rundt om i Landet. E t Taarnuhr, som va r kon
strueret efter et a f ham selv opfundet Kileindgribnings-System ,
vak te megen Opmærksomhed paa Udstillinger i London og
Filadelfia. Det blev anbragt i den i 1865 fuldførte Methodist-
k irke i Rigensgade, hvor det havde sin P lads indtil K irkens Brand
i Januar 1914. Resterne a f Uhret blev opsamlet i Brandtom ten,
saaledes at man i Tegninger kunde rekonstruere dette Væ rk ,
der a f F ag fo lk betragtes som enestaaende i sin Art.
I 1835 va r
K y h l
blandt Stifterne a f »Selskabet til T r y k k e
frihedens rette Brug«. T re Aar derefter va r han med til at
stifte Industriforeningen. Han indmeldte selv over 100 a f de
539 Medlemmer, hvormed Industriforeningen begyndte; han
sad i Foreningens Repræsentantskab, deltog en O vergang i
Administrationen og va r — i Tiden omkring T ivo lis Grund
læggelse — Form and for Forevisningsudvalget. I 1844 og 1846
deltog han i Stænderforsam lingerne i Roskilde.
Der lever i Fam ilien den Tradition, at
K y h l
havde beskæ f
tiget sig med P laner om Oprettelse a f et Tivoli-Etablissement,
allerede inden han lærte
Georg Carstensen
at kende. Maaske
har han haft Forbindelse med
M. H. B ing
og
Nygaard,
hvis
T ivoli-Andragende va r ældre end
Carstensens.
Tanken har i
alt Fa ld beskæ ftiget ham stærkt, men han synes at have lagt
Væ g t paa, at T ivoli ikke udelukkende skulde væ re et F o r
lystelses-Etablissement; det va r en Betragtning, der stemte
godt med hans varme Interesse for Folkeop lysn ingen , og under
alle Omstændigheder kan en Kladde, som findes mellem hans
efterladte Papirer, nok tyde paa, at han har haft Tanker i den
Retning. Dette Udkast er en »Plan til Oprettelsen a f et Actie-
selskab for et Museum til Nytte og Fornøjelse«, — et pudsig
filistrøst Udtryk , hvis Nytte-Tendens yderligere fremhæves
ved, at
K y h l
foran »Museum« har skrevet Ordet »Morskabs«,
men derefter omhyggeligt streget det ud. I det første Afsnit
a f Udkastet nævnes Etablissementets Fo rm aa l: »At forskaffe




