54 / 260
44
han med Stolthed vise sine Venner og Bekendte, at Arbejdet
skred hastigt frem.
A rthur Abrahams,
»Efterslægten«s bekendte Læ re r i Fransk ,
har opbevaret Erindringen om, hvorledes han som 6— 7 Aars
Dreng fik L o v til at besøge det ufuldendte T ivoli. »I F o r
sommeren 1843«, skriver
Abrahams,
»spadserede min Fade r
en Dag ud ad Vesterport med min ældste B roder og mig. Da
vi kom i Ravelinen, kom der os i Møde en ung, ganske ua l
mindelig elegant klædt Mand. Han havde, hvad der dengang
va r sjeldent, F rakke , Vest og Benk læder a f samme Slags Tøj,
ganske lyst; en lille, tynd Spadserestok havde han i Haanden
og en Cigar i Munden. Det va r Geo.
Carstensen.
Han hilste
paa min Fader, og da denne spurgte ham, hvorledes det g ik
med »Etablissementet«, inviterede han os til at komme ind
med ham og se paa det. Han vendte om med os og førte os
ind paa det senere saa berømte T ivoli. P aa den elskværd igste
Maade viste han os alt, hvad der va r at se, og hvorledes han
tænkte sig det, naar det blev færdigt. Min B roder og jeg fik
Lo v til at krav le om paa Rutschbanen, og vi morede os natur
ligvis kongeligt. Da vi saa senere hen paa Aaret, efter at T ivo li
va r blevet aabnet, va r derude, mødte vi ham igen. Han va r
som en Slags Væ rt for alle dem a f de Besøgende, som han
kjendte blot en lille Smule til, og mod os va r han atter E lsk
værdigheden selv«.
Medens Arbejdet skrider frem, begynder Lejerne at melde
sig. Der er ligefrem Rift om de Butiker, som ska l indrettes i
Basaren .
Carstensen
overtager selv flere a f dem. T il de plan
lagte Adspredelser beslutter man at føje Lystsejlads i Stads
graven ; der bliver anskaffet fire Baade, og der indrettes en
Baadehavn . Det kongelige Generaltoldkammer og Kommerce-
kollegium kommer derudover i Bevægelse. Generaltoldkam
meret vejrer F a re for Smuglerier. E fter at have anstillet alskens
Betragtninger mener samme høje Autoritet dog, at »man maa
finde, at overvejende Grunde tale for ikke ubetinget fra Told-
og Konsumtionsvæsnets Side at modsætte sig den intenderede