60 / 260
50
sig, men han opnaaede ganske vist, at hans Navn blev bevaret
til en sildig E fterslægt gennem det fo lkelige Mundheld:
P a a ’en, P a a ’en, P a a ’en igen,
Lille F e r d ’nand Ludvigsen.
Den franske B ryd e r har nu heller ikke væ ret god at komme
i Kast med. I en Skildring a f hans Person sk rev F i g a r o :
»Musklerne hæ ve sig som kantede Fjelde, og Gulvet skæ lver
under hans F o d t r in
Ja, saaledes ser Skabningens Herre
ud; her forevises »Manden, som han er«; det er den gam le
D en første K oncertsal.
Adam«. Hans store Kunststykke bestod i, at han paa én Gang
bar 6— 8 »levende Soldater« paa sine Arme og Skuldre, fo r
uden et Lod i Munden. Om den 19-aarige Madame
Dupu is
skriver »Den Frisindede« kort efter T ivo lis Aabning, at hendes
Eksteriør er graciøst, hendes K raft beundringsværdig; dog
burde man helst udelade »den mindre smukke Scene, hvor
4 Personer træde op paa hendes Side, medens hun hænger i
en horizontal Stilling.«
Ikke langt fra Teatret havde Mad.
S chå ffer
sin Buffet. De
to D ivaner va r lejet a f
Grandjean
og a f
M ini 81 Cloetta.
Hos
Grandjean
va r Tobaksrygn ing forbudt. Mellem Divanerne laa
den i ty rk isk Stil opførte Koncertsal med Konditor
F irm en ichs
Buffet. Her spillede afvekslende
H.
C.
L um by e s
Selskab, der