54
I N y P o r t e fe u i lle kvitterer
Carstensen
for denne Artike l
med et illustreret »Fantasistykke« om, hvorledes »Kjøbenhavns-
posten« kom paa Rutschbanen.
Kort efter T ivolis Aabning skete der forøvrigt et Uheld ved
denne Bane. En a f Vognene løb ud a f Skinnerne og faldt ned
over Komponisten
Vo lkmar B u sch ,
der dog ikke kom a lvo r
ligt til Skade. T il denne Hændelse og til R yg ter om mere a f
samme Slags sigter et Pa r a f Versene i Tivolivisen:
Saa mange Ulykker s p ø r ’es,
Men det er slets inte sandt,
T h i Alt, hvad herinde gjøres,
E r y d e rs t næ t og galant.
Kanskesens de inte fo rs tod ’et
Den første Dags T id eller fleer.
Derfor fik han Vognen paa H o ’det,
Nu faaer han den inte meer.
Der kunde ogsaa væ re
sket Uheld eller ligefrem
U lykk e r ved Skyd eba
nen. Ude paa Tømm e r
pladsen k lagede A rbe j
derne over, at Riffel- og
P isto lkug ler suste ind
over Grunden, hvad de
med Rette fandt mindre
behageligt.
T ivo li havde frem
deles sin »Keglebane
med Beværtning« og en
Cirkus — et tildels aabent
Telt — , hvori Kunstbe
riderfamilien
B erg
gav Forestillinger. Ved Stadsgraven kunde
man se Nordmanden
Pou l Dah l
(»den skandinaviske Badout-
springer«) og hans Kone foretage deres Ascension, med til
hørende Trampolinspring, tvæ rs over Stadsgraven til »Øen«,
som endnu ikke va r inddraget i Tivoli.




