Previous Page  69 / 260 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 69 / 260 Next Page
Page Background

59

Respekt for

RosenhofTs

uhildede og forstandige Betragtning

a f Etablissementet, om hv ilket han havde spaaet i »Den F r i­

sindede«, at det »naturligt vilde støde paa mange S p id s e r og

Hjørner i vo r meget kantede Tid«. Den Spaadom slog ikke fejl.

Georg Carstensen

havde fuldt op at kæmpe med. En vis smaalig

Chikane fra T ivolikredse kappedes med et voldsomt Presse­

felttog om at gøre ham L ivet surt. Det va r ikke lutter Løjer

at væ re Fornøjelsesraad . Hr. »Kastesen«, som man kaldte ham

med en lidet vittig Forvanskn ing a f Navnet, maatte finde sig

i, at store Dele a f Pressen greb enhver Lejlighed til at komme

ham til Livs. Noget a f det kunde han dog tage sig let, f. Eks.

den barnagtige Glæde, hvormed hans Modstandere greb og

benyttede disse to Linjer fra Tivolivisen:

E t H u r r a for En tre p re n ø re n ,

Gud glæde han s kløgtige Krop.

Gang efter Gang talte man i Bladene om Hr.

Carstensens

k løgtige K ro p , en haanlig Antydning af, at med Hovedet var

det kun saa som saa. Og naar man endelig anerkendte Tivoli,

va r det ofte med et lille Spark til dets Stifter, som naar

Car­

s ten sen s

gam le Ven,

P. L . Møller,

afleverede denne Venlighed.

»Hr.

Carstensens

Tivoli, der nu er aabnet, er i enhver Hen­

seende saa elegant og hensigtsmæssigt indrettet, at det næsten

kan forsone F o lk med ham som Forfatter og Redaktør. Kan

der siges en større Lovta le over Tivoli?«

— Om Pressen end va r nok saa gnaven, drog T ivoli dog

de mange Tusind til sig. Svenskerne kom herover i stort Ta l

fra Skaane. I mangen stille dansk Købstad hørte man om

Vidunderet og besluttede sig til en Københavnsrejse i den An­

ledning. I det idylliske Sorø sad Zoologen

Japetus Steenstrup

som L ek tor ved Akademiet. Ingen vilde beskylde h am for at

væ re forlystelsessyg. Sammen med en god Ven, der delte hans

Interesser, kunde

Japetus

en hel Aften gaa op og ned ad Gul­

vet og tale om Nøglebenet hos Gnaverne. Han rejste ikke,

som adskillige andre Soranere, ind til Hovedstaden den Som­

mer blot for at se Tivoli. Men da han havde Ærinde i Køben