73 / 260
63
ledes at g ive A fka ld paa sin Stemmeret, og han deltog da
ogsaa vedblivende i Bestyrelsesmøderne som Kommitteret.
Ska l man dømme
Carstensen
og de andre Kom itéherrer
imellem, maa man billigvis erindre, at det va r meget modsatte
Naturer, der her skulde mødes i et Samarbejde. Man kan vel
vanskeligt finde større Modsætninger end
K y h l
og
Carstensen:
den solide, nøgterne Borgermand , der forretningsmæssigt vilde
staa paa fast Grund, med Orden i al Ting,
og paa den anden
Side et genialt Even tyrbarn som
Georg Carstensen,
en let,
flot og flagrende Natur, en Mand, der gærne handlede efter
Ø jeblikkets Indskydelser og som, mildest talt, ikke havde den
bedste Orden i sine Sager. Man forstaar, at de to Parter irri
terede hinanden.
Georg Carstensen
har sikkert virket noget
udfordrende, naar han helst førte sig som en lille Konge i det
T ivoli, der jo ogsaa først og fremmest va r h a n s Værk. Men det
frikender ikke Komitéen for en Smaalighedens Aand, der gør
et overmaade pinligt Indtryk. T il de ubehagelige Sammenstød
indenfor Komitéen kom idelige Rivninger mellem
Carstensen
og Bogho lder
Wium.
Bogholderen klagede over, at Entrepre
nøren fornærmede ham personlig, naar han udbad sig de for
Bogføringen nødvendige Oplysninger, og
Carstensen,
der for
langte
Wium
afskediget — hvortil Komitéen dog »ikke fandt
tilstrækkelig Grund« — besværede sig til Gengæld over, at de
jævnlige Kollisioner med Bogholderen greb forstyrrende ind
i hans V irksomhed som Entreprenør og berøvede ham »det
nødvendige Lune«. Det maa, under de Omstændigheder, heller
ikke have væ ret let for ham at holde Humøret oppe paa den
Højde, der sømmer sig for en Festarrangør.
I Slutningen a f September foreslog
H. P. H o lst
i et Kom ité
møde, at man en Aften, naar Sæsonen va r endt, skulde over
lade
Carstensen
Etablissementet til en Beneficeforestilling.
Overskudet vilde Entreprenøren anvende til en Rejse, paa
hvilken han, til Forde l for Selskabet, kunde finde et og andet
nyt. Formanden, Uhrmager
K yh l,
satte sig imod dette Forslag .
Skulde man endelig lave en Ekstraforestilling, burde Indtægten
tilfalde Aktionærerne, og
Carstensen
havde desuden rejst saa