71 / 260
6 i
va r det
And ré Pedrin,
der overtog Konditoriet i Koncert
pavillonen for en Leje a f 1380 Rdlr., medens
Capozzi
betalte
1000 Rdlr. som Lejer a f Restaurationssalen i Basarbygningen.
Lard e lli
beholdt for 820 Rdlr. sit Konditori ved Indgangen, og
Chr. K e h le t
lejede for 810 Rdlr. en Buffet nærmest Teatret.
De B ekym ringer, der en Overgang havde gjort sig gældende
i Aktionærkredse, va r bortvejrede. Alt g ik jo straalende, og
Udsigterne tegnede sig i det lyseste lyse. F o r den Sags Skyld
kunde Bestyre lsen godt samles i idel Harmoni, og der var for
Aktionærerne al Anledning til Lovta ler over
Georg Carstensen.
Men det va r ikke just den Stemning, der prægede Bestyrelses-
Komitéens Møder, ej heller Aktieselskabets ekstraordinære
Generalforsam ling, som fandt Sted inden Udgangen a f August
Maaned. Den va r fra første Fæ rd indvarslet allerede til den
2. Juli med T ivolis Koncertsal som Mødested, men va r flere
Gange udsat. Nu henlagdes Generalforsam lingen til Industri
foreningens Loka ler i »Vildmanden« paa Hjørnet a f Østergade
og Kristenbernikovstræde, hvor Industriforeningen, da den i
April 1841 forlod sit første Domicil paa Kongens Nytorv, havde
overtaget en Baghus-Lejlighed, der tidligere havde væ ret be
nyttet a f et dramatisk Selskab.
Her samledes da T ivoliaktionærerne en Augustmorgen K lok
ken 8 (!) til den første Generalforsam ling efter Etablissementets
glimrende Aabnings-Sukces. Der er skrevet om denne Sam
menkomst, at Aktionærerne strømmede over a f Tilfredshed
og
gav deres Glæde Luft i Leveraab for Tivolis Grundlægger.
Den, der sk rev saaledes, kan ikke have kendt det officielle
Genera lforsam lings-Referat i Protokollen over »Kjøbenhavns
Sommer-T ivolis Actie-Selskabs Forhandlinger«. Man faar gen
nem dette Referat Indtrykket a f en jæ vn t almindelig Gnaven
hed. Der va r ganske vist en Aktionær, som foreslog, at Gene
ralforsam lingen skulde tilkendegive Ark itekt
S tilling
sin T il
fredshed med hans Arbejde under T ivolis Opførelse, og man
tog dera f Anledning til at takke h e le Komitéen for den Iver
og Interesse, hvormed den havde varetaget Selskabets Tarv.
Men det behøver ikke at have væ ret andet end en høflig F o r